Aktiviteter du ikke glemmer!
Foto: Morten Clausen
På SL2017 er der aktiviteter og uddannelse for alle. Aktiviteterne giver spejdere mulighed for at styrke deres kompetencer og udvikle sig.

Hvad skal vi lave?

Overordnet program

Det overordnede program er bygget op af et par forskellige hovedelementer. Der er blandt andet Rejsedage, hvor der er mulighed for at deltage i det sammenhængende aktivitetsforløb Rejser. 

En anden fast aktivitet på programmet er A&U, som står for Aktiviteter og Udddannelse, hvor lejrdeltagerne kan deltage i mange forskellige aktiviteter eller uddannelsesforløb.

Midt på lejren bliver der afholdt underlejrdag, hvor spejderne er sammen om aktiviteter i hver deres underlejr. Denne dag planlægges af lejren.

Derudover er der selvfølgelig et fantastisk åbningslejrbål og afslutningslejrbål.

Downlad Program

Her kan du downlade programmet som en PDF.

GloFo

GloFo er aktiviteter, som I skal udføre inden Spejdernes Lejr.

Læs mere om GloFo her. 

Rejser

Rejser er aktiviteter for de seks til 17-årige. Spejderne får mulighed for at rejse ind i en verden af videnskab, natur, kultur og historie. Spejderne deltager på Rejserne sammen med alle de andre i samme aldersgruppe fra underlejrbyerne.

Læs mere om rejser her.

FABtown

Her bliver mulighed for at løse opgaver og være med til at udføre dem. Der skal bygges stort og tænkes i nye baner. Det er spejdersløjd i stort format. Der vil være ny teknologi. I FABtown skal der skal løses spejderopgaver både spejderopgaver og opgaver, som erhvervslivet stiller.

Læs mere om FabTown her.

Frie aktiviteter

De frie aktiviteter er aktiviteter for de tre til 99-årige. Nogle aktiviteter kræver tilmelding, og andre kan man springe direkte ind i. De frie aktiviteter giver mulighed for at planlægge sin uge som man vil. Hele ugen vil der være mange forskellige typer aktiviteter

Læs mere om Frie aktiviteter her.

Åndelig fordybelse

På SL2017 kan du også opleve aktiviteter, der handler om åndelig fordybelse. Du kan blandt andet besøge et stort oplevelsesområde på knudepladsen og møde en lejrforkynder.

Læs mere om åndelig fordybelse

Hvordan kommer åndelighed til at kunne foregå på Spejdernes Lejr 2017?

Det gør det på mange måder. For det første kommer der til at være et helt oplevelsesområde ved Knudepladsen centralt på lejren, hvor man har mulighed for at prøve aktiviteter fra forskellige trosretninger. Det er også her at lejrens kirke og moské vil komme til at ligge.

Kommer det hele til at foregå centralt?

Nej, en stor del af den åndelige fordybelse kommer faktisk til at foregå ude i underlejrene. Her vil der være daglige refleksioner hver morgen inden man går på aktivitet. Her kan gruppen selv vælge at fordybe sig, bruge længere tid på morgenmaden eller benytte sig af fordybelsesmaterialet. Der vil også være særlige områder tilegnet refleksion, som kommer til at hedde ”Oaser”. Der vil være pilgrimsruter, hvor man kan vandre en tur og fordybe sig. Derudover vil der komme lejrforkyndere i alle underlejre.

Hvad er en lejrforkynder?

En lejrforkynder er en repræsentant fra et trossamfund - det som på tidligere lejre også har heddet lejrpræst. Der kommer til at være lejrforkyndere fra både folkekirken og baptistkirken. Er der er grupper, som gerne vil have en imam, en katolsk præst, en fra Humanistisk Samfund eller noget helt fjerde med, så kan man også sagtens det. Fællesbetegnelsen for dem er lejrforkyndere, og der kommer til at være 10-15 lejrforkyndere i hver underlejr. Lejrforkynderne holder for eksempel den daglige morgenrefleksion for de grupper, som ønsker det.

Hvad er fordybelsesmaterialet?

Fordybelsesmaterialet bliver det alle på lejren kan holde morgensamlinger ud fra. Det kommer til at tage udgangspunkt i Det åndelige princip/Pligten mod Gud, i spejderværdier, i tro og i lejrens tema. Det et materiale, som alle har mulighed for at bruge. Alle ledere kan bruge det til refleksion over åndelighed og livssyn i grupperne, og præster og ledere kan holde kristne andagter ud fra det.

På Spejdernes Lejr 2012 var der en stor gudstjeneste, kommer der det igen?

Ja, det gør der. Det bliver en aftengudstjeneste, som kommer til at foregå tirsdag aften på sceneområdet. Her er alle naturligvis velkomne, hvis man har lyst. Det bliver sjovt, fedt og meget stemningsfuldt.

Kan man blive gift på Spejdernes Lejr 2017?

Ja, man kan blive både døbt, konfirmeret og viet. Der vil være præster på lejren, der vil være en kirke og så har vi også Alssund langs med lejrområdet, hvis man gerne vil døbes eller vies der.

Sønderborg Kommune har også lovet at nogle af deres giftefogeder kan komme ud på lejren, hvis man gerne vil have en borgerlig vielse.

Hvorfor skal der være åndelighed på Spejdernes Lejr?

Spejderbevægelsen bygger på værdier omkring udviklingen af det hele menneske, herunder den åndelige udvikling. I nogle korps er det forbundet med religion - og i andre handler det om at skabe rum til refleksion. At skabe plads til begge dele er vigtigt også i en moderne spejderbevægelse. Det er vigtigt for lejrledelsen, også på Spejdernes Lejr 2017, at støtte op om gruppernes arbejde med den åndelige udvikling, hvad enten den er forkyndende eller ej. Og som med alt andet i spejderarbejdet, så er frivillighed også helt grundlæggende i forbindelse med den åndelige fordybelse.

Spørgsmål til forkyndelse, kirkelige handlinger og lignende?

Skriv til aandehullet@sl2017.dk

Har du en god idé?

Så har vi plads til dig og dine påfund. Vi leder blandt andet efter spejdere, som vil være med til at gennemføre aktiviteterne, det kan være Klaner, Skovmandspatruljer, Kursusteams, Center-teams, som gerne vil bruge dele af lejren på at skabe godt indhold for alle deltagere.

Du kan også deltage som enkeltperson. Vi finder et aktivitetssjak til dig, og sammen skaber I den fedeste aktivitet.

Vi har et stort katalog af aktiviteter, der skal foregå på lejren, og du kan være med til at sørge for, at de bliver gennemført.

Vi hjælper med materialebestillinger, plads at være på lejren, og hvad der nu ellers skal til for at få det hele til at spille sammen.

Vi har udgivet et katalog, hvor du kan finde informationer om at stå for en aktivitet. Du kan hente den i downloadboksen nedenfor.

Ønsker du at kontakte Udvalget for Aktivitet og Uddannelse, så skriv til aku@sl2017.dk

Download udbudskataloget

Her kan du læse mere om, hvordan det er at lave aktiviteter på SL2017.

Under Spejdernes Lejr 2012 var spillet Quidditch, der er kendt fra Harry Potter-filmene, en af aktiviteterne.