Hvad dækker prisen?

Foto: Mads H. Danquah

Du vågner op til endnu en dag på Spejdernes Lejr. Strækker dig, gnider søvnen ud af øjnene og kigger rundt på dine teltkammerater med et stort smil. I dag skal I alle sammen ned til vandaktiviteterne, og det har du bare glædet dig til siden I kom. Nabogruppen var dernede i går, og det de fortalte til lejrbålet lød fantastisk! Tænk sig, at der er en 20 meters vippe, og en vandrutsjebane, der får dig til at køre med 80 km/t – det er næsten for godt til at være sandt. Men først skal I have morgenmad. I dag skal I smøre madpakker, der skal med ned til aktiviteten.

 

 

Deltagerprisen på Spejdernes Lejr er 2.100 kroner

Her er hvad, I får med i prisen:

  • Ni storslåede dage med fuld forplejning og fede aktiviteter
  • Transport til og fra  lejren
  • Lejrmærke
  • Oplevelser, der sætter spor for resten af jeres spejderliv, og røverhistorier til de varme timer ved et lejrbål
  • Fem korpslejre i én
  • Et internationalt spejdereventyr og venskaber på tværs af nationer
  • Fascinationen af at etablere en by på størrelse med Fredericia for en uge – midt på en mark
  • Fællesskabsfølelse med 40.000 andre
  • Lejrplads med faciliteter som vand og toiletter
  • Underlejrtorv med alt hvad hjertet begærer

De spor Spejdernes Lejr sætter forsvinder ikke, når lejren er pakket sammen den 30. juli. Følelsen af at have været med til noget så storslået, at være en del af et fællesskab på over 40.000 mennesker er noget man kun oplever få gange i livet. Det er en oplevelse, der påvirker, motiverer og giver ny inspirationen til den næste generations spejderengagement.