Arkæologerne går forrest, før lejren bygges op

Når 30.000 spejdere til sommer samles i Hedeland, bliver området forvandlet til en midlertidig by fyldt med liv, aktiviteter og fællesskab. Men før telte og pioneringsværker kan tage form, skal der forberedes grundigt under jorden. Her spiller arkæologerne en vigtig rolle i at sikre, at fortiden ikke går tabt, når vi gør klar til fremtidens oplevelser. 

Som bygherre har man en forpligtelse til at undersøge, om der gemmer sig skjulte skatte i jorden, inden man begynder at grave. Og selvom Spejdernes Lejr kun er midlertidig, skaber vi en hel by – og med det følger også et ansvar. Derfor træder lejren i rollen som bygherre. 

Før gravemaskinerne går i gang 

Inden der graves til kloak og kabler m.m., undersøger Kroppedal Museum jorden. Formålet er at sikre, at arkæologiske spor ikke går tabt i forbindelse med anlægsarbejdet. 

“Vi graver, fordi Spejdernes Lejr skal lægge ledninger ned i jorden, som potentielt kan ødelægge arkæologiske levn. Derfor registrerer vi det først,” forklarer museumsinspektør Nikolaj Wiuff Kristensen. 

Undersøgelsen foregår ved, at muldlaget fjernes med gravemaskine ned til lerlaget. Her bliver det tydeligt, hvor der tidligere har været aktivitet. Arkæologerne kan se spor som mørkere aftegninger i jorden, og det er her, de går i gang med spade og finere værktøj for at undersøge nærmere. 

Spor fra fortiden under lejren 

Reerslev har eksisteret siden vikingetiden/middelalderen og endelsen -lev tyder på at landsbyen går helt tilbage til jernalderen. Der er derfor gode muligheder for at finde spor fra tidligere faser af landsbyen. Samtidig er der i området generelt gjort mange fund fra jernalderen, hvilket gør det ekstra interessant at undersøge. 

Indtil videre er der fundet enkelte stolpehuller og nedgravninger fra oldtiden. Ét hul i sig selv fortæller ikke meget, men når flere fund ligger tæt på hinanden, begynder der at tegne sig et billede af, hvordan mennesker tidligere har levet og bygget i området. 

Der er også tidligere gjort spændende fund i området, blandt andet med metaldetektor, som knytter sig til både vikingetid og middelalder. I nærområdet kan man eksempelvis opleve fund som “Ishøj Fyrsten”, der giver et indblik i livet i jernalderen. 

Hvad betyder det for lejren? 

De arkæologiske undersøgelser ændrer ikke på, om lejren kan afholdes, og som deltager vil du ikke mærke noget til arbejdet, når lejren er i gang. 

“Det er meget sjældent, at arkæologi forhindrer anlægsarbejde. Det handler oftest om planlægning,” siger Nikolaj Wiuff Kristensen. 

Hvis der bliver gjort større fund, kan det betyde, at arbejdet med at lægge ledninger må vente i det konkrete område. Men løsningen vil typisk være at justere planerne, så både arkæologi og lejr kan fungere side om side. Lejren kan derfor stadig gennemføres som planlagt – også oven på områder, hvor der er gjort fund. 

En uge med en skovl 

Den arkæologiske forundersøgelse varer cirka en uge og er en fast del af forberedelserne til lejren. Arbejdet foregår, inden de store anlægsopgaver går i gang, så der er tid til at dokumentere og forstå de spor, der bliver fundet. 

Samtidig er arbejdet et konkret eksempel på, hvordan Spejdernes Lejr tager ansvar – ikke kun for at skabe en god lejr, men også for at passe på det sted, vi er en del af. Vi bygger en lejr for fremtiden, men med respekt for historien under vores fødder. 

Klik på billederne og få den fulde historie om udgravningerne