Foto: Heine Dransfeldt
Det summer af aktivitet både på og uden for lejrpladsen.

Dagens højdepunkter - Fredag

Koncentrationen er høj under CS:Go finalen. Her ses Mads Erting fra Hammerølle Gruppe ved Helsingør, på Spejdernes Lejr 2017. Foto: Christian Mouridsen

eSport er også for spejdere

I løbet af lejren har lokalerne i City Outlet Sønderborg været fulde af liv og spillelystne spejdere. Cross Border Esport har nemlig stået for aktiviteten eSport Bootcamp. Her har spejdere fra 13 år kunnet prøve kræfter med computerspillet Counter-Strike GO, hvad enten de var nybegyndere eller garvede spillere. Fredag eftermiddag blev vinderne kåret. Læs mere i lejravisen

Petra Brøjtenborg og Selma Grünspahn viser Danmarks Lærerforenings formand Anders Bondo Christensen rundt på Spejdernes Lejr 2017. Foto: Heine Dransfeldt

YSP viser gæster rundt

YSP betyder Young Spokesperson, og dem blev der uddannet 13 af samme weekend, som lejren blev åbnet, og siden har de vist talrige gæster rundt lige fra Knudepladsen over FABtown til scenepladsen og Verdensmålspladsen.

Hvis en minister, borgmester, repræsentant fra idrætten eller en nødhjælpsorganisation besøger Spejdernes Lejr og vil vises rundt, så sker det med en eller to såkaldt YSP’ere ved siden af. Læs mere om en af lejrens YSP'ere i lejravisen.