Foto: Emil Gungaard
Den sidste dag på lejren blev nydt til fulde

Dagens højdepunkter - Lørdag

Absalon på 5 år kæmper bravt mod sin storebror Valdemar på 6 år, de er begge kommet hele vejen fra Flakkebjeg for at være med på Spejdernes Lejr 2017. Foto: Emil Gungaard

Verdens største pudekamp

Mellem regnjakker fra hele farvepaletten, flyver puder rundt fra højre og venstre. En ung spejder får et slag over nakken, og leder febrilsk efter gerningsmanden med en pude i hånden. I dag er det svært at holde styr på alle slagene, men så må spejderen give straffen videre til en anden tilfældig pudekæmper.

En kæmpe pudekamp løb af stablen lørdag formiddag. Det var spejdernes Lejrs Børne-event. Rigtig mange 3-9 årige spejdere var mødt op for at kæmpe sig til flødebollebollepræmien. Læs mere om pudekampen i Lejravisen

Foto: Lars Blomgren Andersen

Adventurespejd Night – Ni mistænkte og én mordgåde

”Boom, boom, boom, I want you in my room” synger Vengaboys bag et gråt festivalhegn. En flok spejdere leder nysgerrigt efter en indgang til den store labyrint, der er blevet bygget til natløbet Adventurespejd Night på Spejdernes Lejr.  

Adventurespejd Night er et natløb for 4.000 spejdere, der patruljevis kæmpede om at være de bedste til et genneføre løbet. Læs mere om natløbet i lejravisen.

Foto: Christian Bloch Hansen

Scarlet Pleasure lukkede SL2017

Lørdag aften var der spænding på lejrpladsen. Det var de færreste der vidste hvilket band, der ville komme på scenen efter afslutningslejrbålet. Men alle håbede på et brag af en fest, og det sørgede Scarlet Pleasure for.

Det var først, da bandet gik på scenen og spillede den første sang, at publikum fandt ud, hvem det hemmelige band var: Scarlet Pleasure.