Kom med på holdet bag Spejdernes Lejr 2022

Vil du være med til at skabe en fantastisk lejr for 40.000 spejdere fra hele verden? Så meld dig som frivillig til Spejdernes Lejr 2022

I sommeren 2022 - 23. til 31. juli - holder vi verdens bedste spejderlejr i Hedeland på Sjælland. Bag lejren står en stor frivillig lejrorganisation, som du kan være med i.

I lejrorganisationen er vi en blandet flok: Nogle har været spejdere i mange år; andre har aldrig været det før. Nogle har planlagt store lejre før; andre er nybegyndere.

Det vigtigste er vores fælles mål om at give børn og unge en fantastisk spejderoplevelse, som bygger på spejdernes mission om at gøre børn og unge beredt til livet gennem fællesskab, friluftsliv og udfordringer. Vi tror på, vi lykkes, fordi vi er et stærkt fællesskab.

Vi er allerede i gang – og du er velkommen. Udfyld kontaktformularen nedenfor, så bliver du kontaktet af en repræsentant for det område, du har skrevet, du gerne vil være en del af.

Beskrivelse af de fem områder i lejrorganisationen

Aktiviteter og events

Området har ansvaret for alle aktiviteter, spejderånd, åbnings- og afslutningsshow.

Deltagere:

Overordnet er formålet med området at sikre, at alt vedrørende ’drift’ af deltagere bliver håndteret, nationale såvel som internationale. Det indebærer håndtering af tilmeldinger, sikre at underlejrene på lejren fungerer, ansvar for indkøb, forplejning, restauranter, butikker osv.

Lejrplads og infrastruktur:

Overordnet skal området sikre, at lejrområdet fungerer og er sikkert, så der kan holdes lejr. Mere konkret handler det om alt vedrørende teknik, it og beredskab.

Kommunikation:

Området har ansvaret for både kommunikation til alle os, der deltager og til omverdenen. Det betyder intern og ekstern kommunikation, kommunikation i lejrorganisationen, til spejderkorpsene, hjemmeside, interessevaretagelse, markedsføring mv.

Frivillighed:

Området har fokus på, at det skal være en god oplevelse at være frivillig i forbindelse med Spejdernes Lejr 2022. Området faciliterer et tværgående HR-netværk for alle HR-ansvarlige, står for fælles trivselstiltag, håndbog for frivillige og etablerer understøttende funktioner for medlemmer af lejrorganisationen som fx og hjælp til projektstyring og børnepasningsmuligheder.