Lille Storm døbt på Spejdernes Lejr

Senest opdateret 27. juli 2022

Af Mads Christensen 

mads.christensen@sl2022.dk 

I et småkoldt blafrende telt på Spejdernes Lejr manglede der bestemt ikke hjertevarme, da præst Jakob Schilling til tonerne af “I øster stiger solen op” indledte dåben af lille Storm på 5 måneder.  

Dåben fandt sted i lejrens teltkirke i Åndehullet lige ved amfiteatret.  

Teltet var fyldt af spejdere i røgduftende uniformer, familie samt forældrene til Storm, Anne Petersen og Mathias Stannum. De har begge har været spejdere i over 20 år og i øjeblikket er medlem af Kløver-Ole Wass DDS- gruppen i Kastrup.  

“Jeg og Anne har været spejder siden jeg på samme alder som Storm. Derfor synes jeg, det kunne være sjovt og spændende at få Storm døbt her på lejren”, siger Mathias Stannum.  

Præst Jakob Schilling er præst Reerslev Kirke, der næsten er nabo til Spejdernes Lejr. Han var ikke sen til at springe til, da muligheden for at døbe et barn på lejren viste sig. “Essensen af spejderlivet er fællesskabet. Der er lige præcis det samme, der er grundstenen i dåben, hvor barnet dermed modtages i det kristne fællesskab”, siger Jakob Schilling.  

Storm tog hele postyret med ophøjet ro og var synligt meget tilfreds med det hele.  

Storm, Anne Petersen og Mathias Stannum Foto: Mads Christensen
Præst Jakob Schilling Foto: Mads Christensen