Foto: Henrik Barfoed Larsen
Tirsdagens regnvejr har forvandlet de fleste parkeringsarealer til mudder på Spejdernes Lejr. Derfor henstiller lejrledelsen til, at gæster parkerer i byen og stiger på en shuttlebus. Der indsættes massivt ekstra busser.

Regnberedskab på Spejdernes Lejr: Parkér i byen - og tag bussen

Odatering torsdag middag

Sønderborg kommune melder at P1, P2, P3, P4, er åbent for gæster, og P7 er åbent for langtidsparkering for deltagere. Læs mere her: http://sonderborgkommune.dk/aktuelt/arkiv/parkeringsituation-ved-spejdernes-lejr-er-taet-paa-normal
Busserne kører selvfølgelig stadigvæk.

-----

Den vedvarende regn giver udfordringer på Spejdernes Lejr i Sønderborg, som venter stort besøg onsdag. Derfor har vi taget følgende forholdsregler.

Flere af lejrens P-områder bliver spærret af, og derfor opfordrer vi gæster til at parkere i byen og tage en shuttlebus til lejren.

Antallet af shuttlebusser mere end bliver fordoblet, så der kun vil være fem minutter imellem.

Der bliver som udgangspunkt henvist til fire P-pladser, der ligger ved shuttlebussens rute i byen. Det er gratis P-pladser, og man kan også vælge at parkere andre steder ved busruten:

• Sygeplejerskeskolen, Agervang 14, 6400 Sønderborg
• EUC Syd, Hilmar Finsens Gade 18, 6400 Sønderborg
• BusinessCollege Syd, Sdr. Landevej 30, 6400 Sønderborg og
• Humlehøjskolen, Stråbjergvej 3, 6400 Sønderborg.
Der vil være skilte til disse fire P-pladser.

Nederst på siden er et kort over busruten og P-pladserne.  

Shuttlebus hvert 5. minut

For at man kan komme til lejren fra de fire P-pladser, vil 16 shuttlebusser være i drift og køre med ca. 5 minutters mellemrum. Shuttlebussen har disse stoppesteder:

• Sønderborg Busstation
• Arnkilgade ved sygehuset
• Vestermark ved Nørrekobbel
• Spejdernes Lejr
• Grundtvigs Allé ved Sjællandsgade
• Ringridervej ved Grundtvigs Allé
• Ringridervej ved Bygtoften

Ændringerne i parkeringsforholdene er besluttet af lejrledelsen efter flere dages regnvejr, har blødgjort store dele af de oprindelige parkeringsarealer lige syd for lejren. Tirsdag har det været nødvendigt at trække mange biler fri.

Bilister, som kører til P-pladerserne onsdag, vil derfor blive henvist til P-pladserne i byen og få udleveret et kort.

Som det ser ud nu, tegner skyerne til at holde sig tørre onsdag, så lejrledelsen håber, at de oprindelige P-arealer hurtigt kan bliver taget i brug igen.

Regnen og mudderet lader ikke til at genere spejderne på lejren det store. Her er humøret i top, men til gæster bliver det anbefalet, at man onsdag ruster sig med gummistøvler, da også områder af lejrpladsen er blød.