Foto: Emil Gungaard
30 børn og unge ikke-spejdere fra udsatte familier i Danmark fik mulighed for at prøve kræfter med spejderlivet og få smag for fællesskabet hen over fem dage.

SL2017 sætter også spor i seje ikke-spejdere

Om Augustinus Fonden:

Fonden har doneret midler til at sørge for, at børn i alderen 8-17-årige fra socialt udsatte familier fik mulighed for at deltage på Spejdernes Lejr 2017 fra lørdag til onsdag. Fonden uddeler deres midler til særligt tre spor: Sociale indsatser, Kunst & kultur og Viden & uddannelse. Læs mere på augustinusfonden.dk

Læs mere om ideen bag Madkulturen på www.madkulturen.dk, f.eks. ”Stor donation til bedre spejdermad”

Læs mere om madtropperne på Spejdernes Lejr: Dine smagsløg skal glæde sig til Madtropperne

Hvad gør man, når man ikke er spejder, aldrig har været på spejderlejr og ikke har fået pakket rygsækken med gummistøvler og andet grej, der ville være godt til at klare masser af regn og mudder? Man holder ud! Og det er præcis, hvad en flok otte til 17-årige ikke-spejdere fra udsatte familier rundt om i landet har gjort på Spejdernes Lejr. Deres deltagelse er betalt med midler doneret af Augustinus-Fonden, og på den måde har de godt 30 ikke-spejdere fået lov at opleve alt, hvad det indebærer at være på lejr. Både det sure og hårde slid og alt det, der gør det hele værd – at dele oplevelser sammen og få venner.

Alternativ sommerferie

Haydar er 12 år og fra Nørrebro, København. Han er sammen med sin søster på lejren. Han kan ikke komme i tanke om noget, der ikke har været godt på lejren, andet end at de ikke fik lov at sove længe sidste dag.

”Jeg har bare været rigtig glad for det hele. Det var især sjovt til stjerneløbet på slottet. Det var sådan lidt militæragtigt, hvor man gik med krudt og våben. Og hvis man tabte sit gevær eller granat, så var det bare ned på jorden og lave 10 armbøjninger.”

Haydar fortæller, at hvis ikke han var blevet tilbudt at komme på lejr, havde han nok siddet derhjemme og spillet på PlayStation med nogle venner i stedet.

Også Malene, der er 16 år og fra Sønderborg, er på sin første spejderlejr.

”Jeg har haft op- og nedture. Men jeg har klaret det fint, siger min far. Det var slemt med regnvejret, men så var det sjovt at være på slottet i går, især den leg, hvor vi var tre, der sammen skulle gå på ét par ski”, fortæller hun begejstret.

Det samme gør Mametira på 9 år, der er fra Nordborg her på Als. Da hendes mor fortalte hende, at hun kunne komme med, blev hun henrykt. Det er også første gang, hun prøver spejderlivet.

”Jeg har lært alle mulige at kende og blevet gode venner med dem. Og så har jeg de bedste sovekammerater”, siger hun og griner højt.

Mametira var faktisk glad for regnen, for så kunne de være inde i teltet allesammen og spise den slik, de havde købt på deres skejser-armbånd. ”Jeg er også blevet god til at arbejde med kniv og spidse grene, og det var rigtig sjovt, da vi i går var et sted, hvor vi kunne cykle for at oplade vores mobiltelefoner. ”

Det, vi spejdere ikke tænker over

Gervais på 17 år bor i Sønderborg, og er oprindelig fra Congo. Han er den ældste af seks drenge. Han håbede at være i gruppe med andre på sin egen alder, men han er noget ældre end de andre. Det lykkedes ham dog at komme i snak med andre på lejren. Blandt andet blev han venner med jævnaldrende fra irsk gruppe, og de fik også byttet tørklæder. Men det med alderen har været svært.

”Jeg kan godt forstå, at andre gerne vil spejderlivet. Jeg følte måske lidt, at jeg var et barn igen og blev kostet rundt med. Men det har nu været hyggeligt, og hvis jeg skulle, ville jeg da vælge at være her frem for at hænge ud derhjemme hele sommeren. ”

Det kan som erfaren spejder være svært at sætte sig ind i, hvordan umiddelbare simple lejropgaver kan være overvældende for en ikke-spejder – eksempelvis at hente vand, at bære rafter, at tænde et bål, lytte til spejderlederne eller bare at holde styr på sine ting i lejren.

Fire spejdere fra Klan Tukan, rovere fra forskellige grupper fra KFUM-Spejderne i Gladsaxe, påtog sig opgaven at være ledere for flokken alle dage. Anna var en af lederne:

”Jeg havde faktisk ikke tænkt over, at der ville være så stor forskel på spejdere og ikke-spejderbørn, men det viste der sig helt klart at være”.

Oplevelsen var især, at alle opgaver skulle forklares og diskuteres først, inden børnene var klar til at påtage dem, fordi de ikke var vant til noget, og derfor manglede en forståelse for, hvorfor opgaverne skulle løses.

”Man er samtidig også ”på” på en helt anden måde end med ikke-spejdere," forklarer Anna, der sammen med de andre ledere var tydeligt møre efter de fem dage.

Haydar viser sin madlavning frem for Borgmester af Høje-Taastrup Michael Ziegler. Foto: Emil Gungaard

Legen klarer al modgang

Men børnene var som børn er flest, nemlig altid med på leg, og de var i løbet af dagene til flere aktiviteter.

”Selvom regnen til tider silede ned, havde de en fest, og det var rigtig rart at se”, fortæller Anna.

Onsdag formiddag inden afrejse var gruppen også til aktiviteten Madtropperne. Den handler om at lave sund mad over bål i fællesskab. Børnene laver selv maden fra bunden med råvarer fra naturen og fra lokale producenter, og her blev gruppen delt op i små madhold med ansvar for forskellige retter og tilberedninger.

Haydar lavede bønnepuré og hjalp til med rense og snitte grøntsagerne. Han havde også grillet gulbedder. Dem havde han og de andre aldrig hørt om eller smagt, men var enige om, at de smagte godt. Malene lavede bl.a. mayonnaise.

”Jeg har lært, at der skal virkelig meget olie i, og man skal piske og piske og piske det sammen med æg. ”

Styr på energien

Forud for lejren har man uddannet en lang række madguides, der hjælper spejderne til at få bedre madvaner. Mia Søgaard, også tropleder fra Buddinge gruppe hos KFUM-Spejderne er en af dem, der havde meldt sig frivilligt til at gennemføre aktiviteten med gruppen, hvor de ellers de har 500 spejdere i gang.

”Det har været en rigtig god oplevelse. Vi kan godt se, at de ikke på samme måde som spejdere kender til egne ressourcer og udholdenhed. De knoklede på i starten, men gik lidt kolde mod slutningen. De har heller ikke lært endnu at passe bålet på samme måde og kan have det svært med for mange skift i aktiviteterne.”

Men Mia kunne samtidig se, at børnene fik en lige så stor oplevelse med hjem, som de andre børn.

”De kommer om morgen med meldingen: ”Jeg kan ikke li’ fisk!” eller ”Jeg spiser ikke grøntsager!”, men inden dagen er omme, guffer de fisk i sig og prøvesmager alle grøntsagerne. Og så er det skønt at se, hvordan de er så stolte, når de skal præsentere maden for hinanden, inden vi spiser.”

Det er Madkulturen, en institution under Miljø- og Fødevareministeriet, der sammen med Spejdernes Lejr 2017, står bag køkkenskolen Madtropperne, og det har kunnet lade sig gøre med midler doneret af TrygFonden. Bidt af en gal spejder Onsdag skulle gruppen så hjem til deres familier, og med sig i rygsækkene har de fået oplevelser for livet. Lige inden de steg på bussen, blev flokken spurgt om, hvor mange nu kunne tænke sig at blive spejder. Seks af dem var klar til at starte nu. Som Haydar fra København udtrykte det. ”Nu ved jeg, hvorfor jeg endnu mere vil være spejder.” De andre ville gå hjem og tænke lidt over det. Især for 15-årige Malene har tanken om spejderlivet rumsteret.

”Jeg drømmer faktisk om det hver nat. Skal jeg prøve det? Det kunne jo være sjovt at få mærker og tage knivbevis og alt muligt,” siger hun, men afslutter tanken ved at udbryde. ”Men nu glæder jeg mig bare sådan til at sige hej til min hovedpude”.