Spejdernes Lejr 2022 offentliggør lejrledelsen

Lejrledelsen består af 12 frivillige spejdere, som har påtaget sig ansvaret for at sætte retning på Spejdernes Lejr 2022. Der er bred repræsentation i lejrledelsen, som består af et chefmakkerpar til fem forskellige områder; 'aktivitet & events', 'frivillighed', 'lejrplads & infrastruktur', 'deltagere', 'kommunikation' og derudover to lejrchefer.

Lejrledelsen til Spejdernes Lejr 2022 består af frivillige spejdere, som allerede nu arbejder på at sætte retning og skabe rammerne for Danmarks største spejderlejr. Det forventes at op mod 40.000 danske og internationale spejdere samles i Hedeland fra den 23. juli til 31. juli 2022.

Naturpark Hedeland, der ligger på tværs af Greve, Høje-Taastrup og Roskilde, skal danne de fysiske rammer, som giver børn og unge fællesskab, friluftsliv og udfordringer. Lejrens planlægning er allerede i gang for lejrledelsen. Tidligere var nyheden opdateret med en tegning af lejrledelsen af  Jesper Oehlenschläger. Nu har lejrledelsen dog haft mulighed for at mødes fysisk på Hedeland.

De skarpe øjne vil bemærke, at der endnu mangler en områdechef for frivillighed. Vi håber snart at have fundet den rette person til dette område, og vil fortælle mere om dette, så snart det er på plads.

De fem forskellige områder og områdechefer er:

Lejrplads & infrastruktur:

Jens Christian Bundgaard, Det Danske Spejderkorps

Jesper Nybo Andersen, Det Danske Spejderkorps

Aktivitet & events:

Emma Klostergaard Christensen, Det Danske Spejderkorps

Lise Ravn Nielsen, Det Danske Spejderkorps

Deltagere:

Brian Friis, Danske Baptisters Spejderkorps

Stine Basballe, KFUM-Spejderne i Danmark 

Kommunikation:

Celine Lilienhoff Jagd, KFUM-Spejderne i Danmark

Jesper Oehlenschläger, KFUM-Spejderne i Danmark

Frivillighed:

Marie Kaas-Larsen, De grønne pigespejdere

Områdeschef offentliggøres snart

Lejrchefer:

Jens Harboe Malskær, Det Danske Spejderkorps

Lillan Foged, Det Danske Spejderkorps