Spejdernes Lejr bygger bro over forskelle

Senest opdateret 29. juli 2022

Af Jane Flarup

jane.flarup@sl2022.dk

Selvom man er handicappet og bruger kørestol, kan man sagtens bygge i rafter og være med til aktiviteter sammen med spejderkammeraterne.

Det gør Adam Gundel Pedersen på 15 år, der er spastisk lammet i højre side og bruger elkørestol. Adam er KFUM-spejder i Herlufsholm gruppe og er med på den store internationale Spejdernes Lejr, hvor han deltager i de fleste aktiviteter sammen med de andre spejdere på lejren. Også når der skal bygges en trefod på gruppens lejrplads.

”Det er fedt at bygge noget i træ. Det giver et godt fællesskab. Man kan bygge så meget ud af træ. Tomlen op for det, selvom jeg ikke kan så meget som de andre,” siger Adam, der bygger trefoden i granrafter med den venstre hånd sammen med spejdervennen Melias Sommerlund på 11 år.

Melias supplerer:

”Alle kan jo mange ting. Jeg er træt af, at jeg ikke er god til at læse et kompas.”

HIGHFIVE TIL EN FÆRDIG TREFOD

Adam og Melias giver hinanden en highfive, da trefoden står færdig med flotte ottetalsbesnøringer. Sådan er hverdagen for Adam, siger hans far, Ole Gundel Pedersen, der er tropsleder i Herlufsholm gruppe.

”Vi har aldrig pakket ham ind i bomuld hjemme og heller ikke her i spejdergruppen. Han får de samme udfordringer som alle andre. Sådan vil han have det. Han elsker at komme til spejder, for der bliver han accepteret som den, han er.”

I Herlufsholm er Adam den eneste, der bruger elkørestol. Den er han stolt af, selvom han gerne ville have haft det, han kalder for ”et almindeligt liv”:

”Jeg har jo et handicap. Jeg er spastisk lammet i højre side. Min venstre side er den gode side, så den kan jeg alt med. Jeg er, som jeg er. Jeg skal bare gøre tingene på min måde. Jeg føler mig accepteret af de andre i gruppen. De er jo mine venner,” siger Adam, der viser, at han med en hånd både kan fylde en vandflaske, folde et kort ud og trække i tovværk.

Adam peger på alle mærkerne på uniformen fra lange vandreture på 30, 40 50 og 70 kilometer. Det foregår i elkørestolen og en smule til fods, fordi Adam godt kan gå lidt. ”Jeg var også med til en baglæns-tur på 5 kilometer,” fortæller han.

FLERE BROER MELLEM ISKIOSK OG SPEJDERE

Adam tænder for elkørestolen og viser, hvordan han kører hen over hullede grusveje, kabelkasser med al elektricitet til hele lejren og tykke slanger til de mange vandposter. Det klarer Adam næsten uden problemer. Kun ved grøften, der adskiller lejrpladsen og en grusvej, kan han ikke forcere. Desværre står iskiosken ude på vejen.

”Det er træls med den der overgang. Jeg kan ikke komme over, så jeg skal køre udenom, og det tager lang tid. Men de andre venter på mig, når vi skal over og have is. Jeg ville gerne have haft en bro. Det kunne man godt have bygget til os i kørestol,” siger Adam.

Melias fortæller, at spejdergruppen har købt is til Adam, mens han venter på den anden side. For Adam og Melias er enige om, at ”det vigtigste ved at være spejder er jo, at vi hjælper hinanden. Vi har fællesskabet. Her på Spejdernes Lejr lærer vi nogen nye at kende. Vi har byttet tørklæder med spejdere fra Norge og Sverige.”

Men, siger de: ”Til næste Spejdernes Lejr må de gerne gøre det nemmere for dem i kørestole, så vi kan være med til alle aktiviteterne. Her på denne lejr er der flere aktiviteter, som spejdere i kørestol ikke kan være med til. Men så prøver vi at lave noget andet, så de ikke føler sig udenfor.”

 

 

Adam og Melias på vej på toilettet Foto: Nikolaj Christian Frandsen/SPEJDERNE
En af problemerne på lejeren er at der er mange dybe grøfter Foto/Nikolaj Christian Frandsen/SPEJDERNE Foto: Nikolaj Christian Frandsen/SPEJDERNE