Stor international interesse for Spejdernes Lejr 2022

Knap 100 internationale spejdergrupper fra hele verden har allerede udvist interesse for at deltage på Spejdernes Lejr 2022.

Spejdergrupperne kommer fra så eksotiske lande som Singapore, Etiopien, Mexico og Pakistan, men grupper fra Storbritannien og Canada har udvist størst interesse med henholdsvis 36 og 11 forespørgsler.

Billeder taget af: Elsebet Kjems Gregersen, Thomas Heie NIelsen, Johan Stauner Bill

Spejdernes Lejr er for alle

Spejderne er en international bevægelse med fokus på at give unge mennesker mulighed for at udvikle sine fulde potentialer som individ, som ansvarlige borgere og som medlemmer af deres lokale, nationale og internationale samfund. Det er derfor vigtigt, at Spejdernes Lejr giver spejdere fra hele verden en mulighed for at mødes og en følelse af at være en del af et globalt fællesskab.

”Vi vil gerne vise, at spejdernes fællesskab rækker udover Danmarks grænser, og at man som spejder er en del af stort internationalt fællesskab, som har de samme værdier på tværs af køn, oprindelse, race og tro,” fortæller Richard Bjerregaard, der er med til at promovere Spejdernes Lejr internationalt, inden han fortsætter ”Vi lærer en masse i mødet med spejderne fra andre verdensdele.”

Med forventet 40.000 deltagere på Spejdernes Lejr er det Nordens største spejderlejr, men lejren formentligt også være den største spejderlejr som bliver afholdt i Europa i 2022.