Skejser - SL2022 foretrukne betalingsmiddel
Foto: Per Balslev
Spejdernes Lejr 2022 ønsker at være kontantløs. Det er sikrest, og gør det nemt for alle at betale. Derfor får alle deltagere et lejrarmbånd med en chip, som kan bruges til betaling. Det kalder vi for Skejser.

Skejser - sådan betaler du på lejren

Senest opdateret 29. juni 2022

Butikker, kiosker og boder på Spejdernes Lejr 2022 vil kun i begrænset omfang tage imod andre betalingsmidler. Der bliver dog muligt at bruge kreditkort og MobilePay udvalgte steder fx i forbindelse med at tanke sit lejrarmbånd eller købe et gæstekort. 

Du finder Skejser-Infoteltet ved Administrationsbyen. Find et kort over Spejdernes Lejr her

Opret din konto allerede nu på www.skejser.dk

Skejserinfo til deltagere

Her kan du downloade lejrens information om Skejser-armbåndet.

Hvis man alligevel vælger at betale med sit kreditkort eller MobilePay på lejren, så skal Spejdernes Lejr betale et gebyr pr. transaktion. Derfor vil vi helst undgå, at der betales med andet end Skejser.

Skejser kan også anvendes hos de handlende i Roskilde, Greve og Høje-Taastrup, som skilter med Skejser-logoet. Hvis armbåndet ikke sidder på armen, er det ikke muligt at bruge det i salgsstederne, medmindre det sidder sammen med éns ID-kort.

Får grupperne et gruppekort?

Gruppekortene skal registreres i tilmeldingssystemet inden lejren.

Gruppen får tilsendt to gruppekort til brug for udlevering af kød og særlige ingredienser –
gruppekortene bruges til at kvittere for udleveringen.

Hvis kortene er registreret og tanket op på www.skejser.dk, kan de også bruges til at købe for i
butikkerne. 

Hvordan betaler gæster på lejren?

Alle gæster kan købe et gæstekort på lejren i Skejser-infoteltet på Spejdertorvet eller ved det først
kommende salgssted fra gæsteparkeringspladsen.

Butikker, kiosker og boder på Spejdernes Lejr 2022 vil kun i begrænset omfang tage imod andre
betalingsmidler. Der bliver dog muligt at bruge betalingskort og MobilePay udvalgte steder fx i
forbindelse med at tanke sit lejrarmbånd eller købe et gæstekort.

Hvis man alligevel vælger at betale med sit betalingskort eller MobilePay på lejren, så skal
Spejdernes Lejr betale et gebyr pr. transaktion. Derfor vil vi helst undgå, at der betales med andet
end Skejser.

Hvordan aktiverer jeg mit Skejser?

Det kræver lidt forarbejde fra din og/eller dine forældres side før Skejser kan bruges på lejren.
Det er vigtigt, at du bliver tilmeldt Skejser inden lejren. Dette foregår ved at du eller dine forældre
opretter en konto på www.skejser.dk.

Under oprettelsen vil der blive spurgt efter følgende oplysninger på den person, som er ansvarlig for
kontoen:

  • Navn
  • Fødselsdag
  • E-mailadresse
  • Mobiltelefonnummer

Herefter er det muligt at tilknytte et eller flere armbånd til kontoen – brug nummeret på bagsiden af
chippen/kortet. Det er en god ide at tage et billede af nummeret.

Skejserarmbånd - indtaste de nederst 8 tal/bogstaver

Gruppekort/Skejserkort - indtast de øverste 8 tal/bogstaver

For hvert armbånd/kort, der tilknyttes kontoen, skal der oplyses navn og alder på brugeren.

Der oplyses en pinkode, som skal gemmes og medbringes på lejren, hvis man har behov for hjælp i
Skejser-infoteltet. Dette er en sikkerhed for, at medarbejderen i Skejser-infoteltet har fat i den
rigtige profil i systemet. 

Hvornår modtager jeg mit armbånd?

Spejdernes Lejr har den 7. juni sendt en pakke til grupper i Danmark, Sydslesvig, Bruxelles og
Luxembourg som indeholder lejrmærker, Skejserarmbånd samt materiale om refleksion og
åndelighed.

Med pakken kommer en vejledning til optankning af Skejserarmbåndene. Deltagere, forældre og
andre bidragsydere vil kunne tanke armbånd op og evt. aktivere et dagligt rådighedsbeløb
(saldokontrol) inden lejren.

Hvis man har brug for flere mærker og/eller Skejserarmbånd, kan de afhentes i underlejrenes
infotelte fra d. 23. juli.

Udenlandske grupper/deltagere og lejrfrivillige får udleveret deres Skejserarmbånd mm. ved
ankomst til lejren, i deres underlejrs infotelt.

Hvis man har brug for flere mærker og/eller skejser-armbånd, kan de udleveres i Informationscentret ved administrationsbyen på Spejdernes Lejr fra d. 23. juli.

Hvad nu hvis der er penge tilbage på mit Skejser efter lejren? 

Er der penge på kontoen efter Spejdernes Lejr 2022, kan de tilbagebetales til det sidste registrerede
betalingskort via www.skejser.dk frem til 30. september 2022. Såfremt du har indestående tilbage
på din konto efter denne dato, vil disse penge automatisk blive doneret til Spejdernes Lejr.

Se mere om tilbagebetaling i handelsbetingelserne på www.skejser.dk

Gruppekort og madudlevering

Gruppen får tilsendt to gruppekort til brug for udlevering af kød og særlige ingredienser –
gruppekortene bruges til at kvittere for udleveringen. De tilsendte gruppekort skal derfor registreres
i tilmeldingssystemet, inden der hentes mad første gang.

Det er kun de øverste 8 tal/bogstaver på gruppekortene, der skal indtastes.

Link til tilmeldingssystemet

Bemærk, at det ikke er muligt for flere grupper at bruge samme kort til madudlevering.

Hver gruppe skal registrere sine egne kort i tilmeldingssystemet og der skal medbringes ét kort fra
hver gruppe, som man ønsker at få udleveret mad til, når maden afhentes

Over eller under 18 år?

Der er farveforskel på armbåndene, således at deltagere under 18 år skal have mørkeblåt armbånd
og deltagere over 18 år skal have et lyseblåt.

Fylder man 18 år under lejren, kan man få byttet sit armbånd i Skejser-infoteltet på Spejdertorvet
mod fremvisning af gyldig legitimation.

Nogle steder vil armbåndet virke som adgangskontrol. Det lyseblå armbånd virker bl.a. som
adgangsbillet til lejrens voksenområde.

Jeg har ikke et armbånd

Selvom du ikke har fået dit armbånd endnu, kan du med stor fordelt oprette en Skejserkonto –
armbåndet kan tilknyttes senere via www.skejser.dk.

På lejren, kan du også henvende dig i Skejser-infoteltet for at få hjælp til at tilknytte armbåndet. Du
skal blot oplyse dit navn og den pinkode, som du/I får oplyst ved oprettelsen af Skejserkontoen.

Er du tilmeldt som deltager gennem en gruppe, så har gruppen modtaget dit Skejserarmbånd mm.

Eftertilmeldte deltagere, udenlandske deltagere og lejrfrivillige får udleveret deres Skejserarmbånd
mm. ved ankomst til lejren. 

Hvordan indsættes der penge på et Skejserarmbånd/-kort?

På www.skejser.dk indbetales det ønskede beløb vha. Dankort, Visa/Dankort og Mastercard på
Skejserkontoen. Hvorefter du selv skal fordele beløbet på det/de tilknyttede Skejserarmbånd/-kort.

På lejren kan du indsætte penge direkte på et Skejserarmbånd/-kort vha. Dankort, Visa/Dankort,
Mastercard og MobilePay. Henvende dig i Skejser-infoteltet på Spejdertorvet eller din underlejrs
infotelt. Skejserarmbåndet/-kortet skal være tilknyttet en konto på www.skejser.dk før der kan ske
indbetalinger.

Der er ikke mulighed for automatisk indbetaling/optankning.

Bemærk, der kan kun være et samlet indestående på 3.000 DKK på en Skejserkonto uanset
antallet af tilknyttede Skejserarmbånd/-kort.

Jeg har tabt/mistet mit Skejserarmbånd?

Spær armbåndet på www.skejser.dk eller henvend dig i Skejser-infoteltet på Spejdertorvet, hvor du
samtidig kan få udleveret et nyt armbånd. Medbring den PIN-kode, som blev oplyst ved oprettelsen
af Skejserkontoen.

Ved udskiftning af et Skejserarmbånd, får den kontoansvarlige besked

Spørgsmål

På www.skejser.dk kan både du og forældrene læse mere om systemet og få svar på jeres spørgsmål. Er der spørgsmål, som du ikke kan finde svaret på der, så kan lejrens informationscenter kontaktes på:
e-mail: info@sl2022.dk eller telefon: +45 8111 2022

Mange deltagere modtager deres armbånd på samme tid. Der kan derfor være noget svartid lige efter, at vi har åbnet for www.skejser.dk.