Tilmelding

Du kan nu forhåndstilmelde dig og gruppen til Spejdernes Lejr 2022.

Vi glæder os til at byde 40.000 spejdere og endnu flere gæster velkomne på Spejdernes Lejr i juli 2022, og vi arbejder på højtryk for at sikre en let og overskuelig tilmeldingsproces.

Lige nu er det den ikke-bindende forhåndstilmelding, der er åben. Den kan du læse mere om her eller nedenfor. Den endelige tilmelding åbner i foråret 2022. 

Forhåndstilmelding

For at sikre at deltagerne på Spejdernes Lejr 2022 får den bedst mulige mad, de sjoveste aktiviteter, den smidigste transport, og ikke mindst, at spejdergrupperne får allokeret det rigtige areal til deres lejrplads, har vi brug for at vide, hvor mange deltagere fra din spejdergruppe, der regner med at deltage på lejren og i hvor mange dage.

Hjælp os med dette ved at udfylde forhåndstilmeldingen. Den er ikke bindende, men afgørende for, at lejrorganisationen kan sikre deltagerne den bedst mulige lejroplevelse.

Vi skal have gruppens forhåndstilmelding seneste 5. januar 2022.

Har du spørgsmål, så skriv til info@sl2022.dk 

Vejledning

Er du i tvivl om, hvordan du skal udfylde forhåndstilmeldingen? Så læs denne vejledning.

Forventet lejrpladsleje for Spejdernes Lejr 2022

Folkeoplysningsloven gør det muligt for grupperne at søge tilskud til lejrpladslejen hos kommunen. Reglerne varierer fra kommune til kommune, og det er værd at undersøge, hvordan det ser ud hos jer.

Hvis du er i tvivl, kan du kontakte kommunen, som kan hjælpe dig videre.
Vi har beregnet den forventede lejrpladsleje pr. døgn på basis af det godkendte budget for lejren samt Samrådsorganisationernes vejledning til beregning af lejrpladsleje ved landslejre:

  • 0 kroner for 0 til 2-årige
  • 69 kroner for 3 til 5-årige
  • 206 kroner for 6 til 99-årige

Efter lejren opgør vi den endelige pladsleje, når lejr-regnskabet ligger klar inden årsskiftet.

Få tilskud til lejrpladslejen

Det er en god idé at tjekke med kulturforvaltningen, hvor meget jeres kommune giver i tilskud, da kommunerne godt kan tolke reglerne forskelligt. På samme måde er det også en god idé at orientere kommunen i god tid inden lejren, så tilskuddene kan indregnes i kommunens 2022-budget. Er I mange spejdergrupper i kommunen, kan I eventuelt henvende jer til kommunen via den lokale BUS-organisation, hvis I har sådan en i kommunen. 

Vær med til at udvikle Spejdernes Lejr 2022

Vil du være med til at skabe en fantastisk lejr for 40.000 spejdere fra hele verden? Bag lejren står en stor frivillig lejrorganisation, som du kan være med i.

I lejrorganisationen er vi en blandet flok: Nogle har været spejdere i mange år; andre har aldrig været det før. Nogle har planlagt store lejre før; andre er nybegyndere. Det vigtigste er vores fælles mål om at give børn og unge en fantastisk spejderoplevelse, og vi lykkes, fordi vi er et stærkt fællesskab.

Vi er allerede i gang – og du er velkommen.

Du kan læse mere om de seks indsatsområder og melde dig som frivillig her >>