Tilmelding

Du kan endnu ikke tilmelde dig til Spejdernes Lejr 2022... Men du kan være med til at planlægge den!

Vi glæder os til at byde 40.000 spejdere og endnu flere gæster velkomne på Spejdernes Lejr i juli 2022, og vi arbejder på højtryk for at sikre en let og overskuelig tilmeldingsprocess.

Så snart tilmeldingen er åben, vil du kunne finde vejledning og link til tilmeldingen på denne side.

Forventet lejrpladsleje for Spejdernes Lejr 2022

Folkeoplysningsloven gør det muligt for grupperne at søge tilskud til lejrpladslejen hos kommunen. Reglerne varierer fra kommune til kommune, og det er værd at undersøge, hvordan det ser ud hos jer.

Hvis du er i tvivl, kan du kontakte kommunen, som kan hjælpe dig videre.
Vi har beregnet den forventede lejrpladsleje pr. døgn på basis af det godkendte budget for lejren samt Samrådsorganisationernes vejledning til beregning af lejrpladsleje ved landslejre:

  • 0 kroner for 0 til 2-årige
  • 69 kroner for 3 til 5-årige
  • 206 kroner for 6 til 99-årige

Efter lejren opgør vi den endelige pladsleje, når lejr-regnskabet ligger klar inden årsskiftet.

Få tilskud til lejrpladslejen

Det er en god idé at tjekke med kulturforvaltningen, hvor meget jeres kommune giver i tilskud, da kommunerne godt kan tolke reglerne forskelligt. På samme måde er det også en god idé at orientere kommunen i god tid inden lejren, så tilskuddene kan indregnes i kommunens 2022-budget. Er I mange spejdergrupper i kommunen, kan I eventuelt henvende jer til kommunen via den lokale BUS-organisation, hvis I har sådan en i kommunen. 

Vær med til at udvikle Spejdernes Lejr 2022

Vil du være med til at skabe en fantastisk lejr for 40.000 spejdere fra hele verden? Bag lejren står en stor frivillig lejrorganisation, som du kan være med i.

I lejrorganisationen er vi en blandet flok: Nogle har været spejdere i mange år; andre har aldrig været det før. Nogle har planlagt store lejre før; andre er nybegyndere. Det vigtigste er vores fælles mål om at give børn og unge en fantastisk spejderoplevelse, og vi lykkes, fordi vi er et stærkt fællesskab.

Vi er allerede i gang – og du er velkommen.

Du kan læse mere om de seks indsatsområder og melde dig som frivillig her >>