Transport af spejdere og materialer
På denne side har vi samlet information omkring fællestransport til lejren og transport af materialer til lejren.
Fællestransport
Alle deltagere og frivillige på lejren tilbydes fællestransport. Det anbefales, at flest mulige benytter dette tilbud. Det giver mulighed for at udnytte bussernes kapacitet bedst muligt, hvilket medvirker til at reducere klimabelastningen. Derudover afhjælpes presset på trafikken på de store ankomst- og afrejsedage, og logistikken lettes. Fællestransporten, som hovedsageligt vil ske med bus, er inkluderet i deltagerprisen for 6-årige og opefter.
1. maj
Sidste mulighed for at justerer på fællestransporten. Køreplan sendes ud i juni måned.
Sidste mulighed for at booke parkering til gruppen.
Reglerne for små børns deltagelse i fællestransporten
Reglerne for små børns deltagelse i fællestransporten tager udgangspunkt i Sikkertrafik ’s anbefalinger og regler, og betyder:
Børn under tre år, der er store nok til at sidde selv (fastspændt), kan benytte fællestransporten. Vi kan ikke anbefale at børn under 3, der er for små til at sidde selv, benytter fællestransporten.
Alle som skal med bussen skal have deres eget sæde.
Børn fra tre år og opefter skal spændes fast, på lige fod med alle andre passagerer.
Små børn sikres bedst, hvis I selv tager selepuder eller autostole med i bussen, så børnene kan spændes fast i dem – ligesom i en bil. I skal dog være opmærksom på der kun forefindes hofteseler i busserne og stort set intet sikkerhedsudstyr lovligt kan monteres i hofteseler.
Opsamlingssteder
I tilmeldingssystemet vil det være muligt at vælge, hvilket opsamlingssted man ønsker at bruge. Der er som udgangspunkt minimum et opsamlingssted pr. kommune.
Man kan frit vælge mellem de opsamlingssteder, der findes i tilmeldingssystemet.
Opsamlingssted skal være valgt inden den 1. maj 2026, hvorefter det ikke kan laves om. Rejseplaner vil være tilgængelige senest 1. juni 2026.
Nogle grupper skal med tog til lejren
Da Banedanmark har planlagt et meget omfattende sporarbejde på Fyn og Vestsjælland på ankomstdagen, er busselskaberne i Danmark forpligtet til at bruge mange busser til togbusser. Det betyder, at vi ikke kan få den mængde busser til SL2026, som vi egentlig har behov for.
På ankomstdagen skal grupper og frivillige i og omkring Storkøbenhavn derfor benytte S-tog eller regionaltog til enten Køge Nord, Ballerup eller Høje Tåstrup station. Herfra vil der være bus ind på lejrens område. Tidspunkt for busafgangen vil blive oplyst inden den 1. juni.
De berørte grupper og frivillige skal selv købe billetter til toget, men vil modtage refusion i afregningen for SL2026 jf. refusionsarket, som findes på hjemmesiden. På hjemrejsedage vil transporten foregå med busser for alle grupper.
Vejledning i transporttilmelding
Transportrefusion
Ønsker man som gruppe, enkeltdeltager eller lejrfrivillig ikke at benytte lejrens tilbud om fællestransport, gives der transportrefusion, som beregnes ud fra hjemkommunens afstand til lejren. I kan frit vælge mellem de opsamlingssteder, der findes i tilmeldingssystemet, men refusionen beregnes ud fra hjemkommunen.
Parkering og transport af gruppens grej
Grupperne er selv ansvarlige for at transportere grej til og fra lejren. Fællestransporten medtager kun personligt grej.
Der er afsat plads på parkeringsområde P3 til at stille trailere, containere og andet transportmateriel under lejren. Grupperne skal selv sørge for transport af disse til og fra lejrpladsen.
Grej, der sendes til lejren med vognmand/container/pallebure og lignende, vil blive stillet på et areal tæt ved underlejrtorvet.
Husk at opgive behovet for opbevaring af trailere, containere mv. i gruppens tilmelding.
I kan parkere 1 bil gratis pr. 50 deltagere, derudover koster det 250,00 kr. pr. bil pr. uge. Trailere er gratis.
Kontakt os
Har du spørgsmål til fællestransporten, kan du altid sende udvalget en mail på transport@sl2026.dk, så vender vi retur med svar hurtigst muligt.



