Hvor langt er der fra A til B på Spejdernes Lejr?

Spejdernes Lejr dækker et kæmpe område, og der bliver derfor taget mange skridt rundt på lejren. Men hvor langt er der egentlig til de forskellige steder på lejren? Her kommer lejravisen med et estimat.


Spejdernes Lejr består af fire underlejr med hver deres underlejrtorv, hvilket forkortes ”UT” på kortet over lejrpladsen. De fire underlejre er Landet (gul), Byen (rød), Havet (lilla) og Skoven (blå). Derudover er der for eksempel fire aktivitetscentre og Spejdertorvet.

I alt fylder Spejdernes Lejr cirka 100 fodboldbaner, hvilket cirka svarer til cirka 0,7 kvadratkilometer. Det mest brugte transportmiddel på Spejdernes Lejr er gåben – og det kan derfor godt blive til en del skridt om dagen.

I listen herunder ses der, hvor store afstandene er fra forskellige punkter på lejrpladsen. Antal minutters gang er estimeret ud fra, at den gående bevæger sig med cirka 5 kilometer i timen. Der er ikke taget højde for, hvor kuperet terrænet er.

For eksempel er der målt på kortet over lejrområdet, at der er cirka 2700 meter den korteste vej via stier og veje mellem Skovens underlejrtorv og Landets underlejrtorv. Det vurderes derfor, at det cirka vil tage 32 minutter og 30 sekunder at gå den afstand, hvis man går med 5 kilometer i timen.

Afstande

Afstande mellem underlejrenes torve:

  • Skoven UT til Havet UT: 1300 meter = 15 minutter og 40 sekunder.
  • Skoven UT til Byen UT: 2400 meter = 28 minutter og 55 sekunder.
  • Skoven UT til Landet UT: 2700 meter = 32 minutter og 30 sekunder.
  • Havet UT til Byen UT: 1650 meter = 19 minutter og 55 sekunder.
  • Havet UT til Landet UT: 2100 meter = 25 minutter og 15 sekunder.
  • Landet UT til Byen UT: 600 meter = 7 minutter og 20 sekunder.

Afstande fra parkeringsområdet til Spejdertorvet:

  • Parkering Nord til Spejdertorvet: 850 meter = 10 minutter og 15 sekunder.
  • Parkering Øst til Spejdertorvet: 1050 meter = 12 minutter og 40 sekunder.
  • Parkering Vest til Spejdertorvet: 1900 meter = 22 minutter og 55 sekunder.


Afstande fra Spejdertorvet til de fire aktivitetscentre på lejren:

  • Spejdertorvet til Aktivitetscenter Nord: 300 meter = 3 minutter og 40 sekunder.
  • Spejdertorvet til Aktivitetscenter Syd: 1200 meter = 14 minutter og 30 sekunder.
  • Spejdertorvet til Aktivitetscenter Øst: 300 meter = 3 minutter og 40 sekunder.
  • Spejdertorvet til Aktivitetscenter Vest: 1300 meter = 15 minutter og 40 sekunder.

Afstande fra den store scene og til underlejrenes torve, Spejdertorvet og voksenområdet:

  • Store Scene til Skoven UT: 400 meter = 4 minutter og 50 sekunder.
  • Store Scene til Havet UT: 600 meter = 7 minutter og 15 sekunder.
  • Store Scene til Landet UT: 2600 meter = 31 minutter og 15 sekunder.
  • Store Scene til Byen UT: 2150 meter = 25 minutter og 50 sekunder.
  • Store Scene til voksenområdet: 1550 meter = 18 minutter og 40 sekunder.
  • Store Scene til Spejdertorvet: 950 meter = 11 minutter og 30 sekunder.
Seneste nyheder
  • Spejdernes Lejr bliver mere bæredygtig
    Spejdernes Lejr bliver mere bæredygtig
  • Sæt kryds i kalenderen: Datoerne for Spejdernes Lejr 2026 er klar
    Sæt kryds i kalenderen: Datoerne for Spejdernes Lejr 2026 er klar