Total Portal Dag havde 5 forskellige aktiviteter i FællesHEDEN, hvor der var besøg af ca. 8.000 spejdere i alderen 12-16 år på Spejdernes Lejr 2022. Foto: Jacob Fredegaard Hansen/SPEJDERNE Foto: Jacob Fredegaard Hansen

Introduktion til vores persondatapolitik

Privatlivspolitik

Denne persondatapolitik omhandler, og gælder for, de oplysninger, som du giver til os, når du tilmelder dig eller dit barn arrangementer under Foreningen Spejderne, samt når du er frivillig hos os, og når du færdes på vores hjemmesider www.spejderne.dk, www.spejderneslejr.wpenginepowered.com og sociale medier.

I politikken kan du læse mere om, hvilke oplysninger vi indsamler, hvordan vi håndterer dine oplysninger og hvor længe, vi opbevarer dem, mm. Er der oplysninger i politikken, som du ikke kan acceptere, kan du henvende dig på kontakt@spejderne.dk.

Vi gennemgår regelmæssigt politikken for at holde den opdateret og i overensstemmelse med gældende principper og lovgivning. Politikken kan ændres uden varsel og væsentlige ændringer vil blive offentliggjort på vores hjemmeside sammen med en opdateret version af politikken.

Denne politik er senest opdateret den 4. juli 2024.

Hvem er ansvarlig for mine personoplysninger?

Den dataansvarlige organisation for behandling af dine personoplysninger er:

  • Foreningen Spejderne
  • Arsenalvej 10, 1436 København K.
  • Tlf.: 32 64 00 69
  • Mail: kontakt@spejderne.dk
  • CVR: 34434034

Rammen for behandlingen af dine personoplysninger er sat af den til enhver tid gældende europæiske Persondataforordning og den danske Databeskyttelseslov.

Har du spørgsmål til denne persondatapolitik, behandlingen af dine oplysninger eller mistanke om manglende overholdelse, kan du kontakte Foreningen Spejderne på persondata@korpskontoret.dk.

Hvor gammel er du?

Er du under 13 år gammel, skal dine forældre/værger hjælpe dig med at tilmelde dig et arrangement og læse betingelserne for din deltagelse sammen med dig, fordi vi gerne vil sikre os, at du ved, hvad du siger ja og evt. betaler til.

Vi forbeholder os retten til at spørge ind til alder, hvis vi på nogen måde er i tvivl, om at der er indgået et gyldigt samtykke.

Formål med behandlingen af dine personoplysninger

Afhængig af om du er deltager på et arrangement, pårørende til en deltager, frivillig eller måske blot bruger af vores hjemmesider, er vi forpligtede til at behandle dine personoplysninger i det omfang, at vi dels kan give dig de ydelser, du efterspørger, og at vi dels kan leve op til de forpligtelser, vi har som Foreningen Spejderne.

Dette gælder især, når vi skal administrere din eller dit barns tilmelding til et arrangement. I de tilfælde hvor du er forpligtet til at give os oplysninger om dig selv eller dit barn, vil det fremgå dér, hvor vi indsamler oplysningerne, markeret med.

Hvis du ikke vil afgive de personoplysninger, som vi beder om, kan det have den konsekvens, at du eller dit barn ikke kan deltage i arrangementet, eller at du som frivillig ikke kan være en del af vores arbejde.

De personoplysninger, vi behandler om dig

Disse almindelige, fortrolige og følsomme personoplysninger om dig kan vi indsamle og behandle:

  • Som deltager på arrangementer hos os: Navn, adresse, postnummer, by, mobilnummer, e-mailadressse, fødselsdato, kontaktoplysninger på pårørende, registrerings- og kontonummer, helbredsoplysninger og billeder.
  • Som pårørende til en deltager på arrangementer hos os: Navn, adresse, postnummer, by, mobilnummer, e-mailadresse og evt. registrerings- og kontonummer.
  • Som frivillig hos os: Navn, adresse, postnummer, by, mobilnummer, e-mailadresse, fødselsdato, helbredsoplysninger, billeder, funktion som frivillig (fx køkkenmedhjælper) og evt. registrerings- og kontonummer, CPRnr. til indhentning af børneattest og kontaktoplysninger på pårørende.

Cookies på hjemmesiden

Vi benytter cookies på vores hjemmesider for at forbedre brugeroplevelsen via fx brugerstatistik. Her kan du læse om vores brug af cookies. Cookies anvendes af stort set alle websites. I nogle tilfælde er cookies den eneste måde at få et website til at fungere efter hensigten. En cookie er en fil, som lægges på din computer eller andet it-udstyr. Den gør det muligt at genkende din computer og samle information om, hvilke sider og funktioner, der besøges med din browser. Men cookies kan ikke se, hvem du er, hvad du hedder, hvor du bor eller om computeren bruges af en eller flere personer. Den kan heller ikke sprede computervirus eller andre skadelige programmer. Du får information om, at vi sætter cookies, inden de sættes. På spejderne.dk og spejderneslejr.wpenginepowered.com forekommer der cookies i forbindelse med følgende:

  • Statistikindsamling (Google analytics)
  • Ved indlejring af indhold fra 3. part (f.eks. YouTube, Microsoft Formularer, Google Maps) Du kan altid afvise cookies på din computer ved at ændre indstillingerne i din browser. Hvor du finder indstillingerne, afhænger af, hvilken browser du anvender. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du gør det, er der mange funktioner og services på internettet, du ikke kan bruge. Alle browsere tillader, at du sletter dine cookies samlet eller enkeltvis. Hvordan du gør det afhænger af, hvilken browser du anvender. Husk, at bruger du flere browsere, skal du slette cookies i dem alle.


Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Få mere at vide om, hvem vi er, hvordan du kan kontakte os, og hvordan vi behandler persondata i vores Privatlivspolitik.

Angiv venligst dit samtykke-ID og -dato, når du kontakter os angående dit samtykke.

Dit samtykke gælder for følgende domæner: spejderne.dk og spejderneslejr.wpenginepowered.com

Hvad bruges mine oplysninger til?

Hvordan dine oplysninger bruges, afhænger af, om du er deltager på et arrangement, pårørende til en deltager, frivillig hos os, eller om du blot er bruger af vores hjemmeside. Er du deltager på et arrangement hos os, bruger vi dine personoplysninger til at:

  • Administrere din tilmelding og deltagelse, herunder at:
  • Sende dig nødvendig information om og i relation til din deltagelse
  • Opkræve betaling hvis aktuelt
  • Hjælpe dig med forhold, der vedrører din deltagelse
  • Invitere dig med på andre arrangementer i spejderregi
  • Hjælpe dig i forhold til eventuelle helbredsmæssige forhold, herunder hensyntagen til allergener, når du deltager på arrangementer hos os

Er du pårørende til en deltager på arrangementer hos os, bruger vi dine personoplysninger til at:

  • Opkræve betaling, hvis ikke dit barn selv står for betalingen
  • Sende dig nødvendig information om dit barns deltagelse
  • Kontakte dig i tilfælde af uheld eller andet vedr. dit barn
  • Hjælpe dig til at kunne administrere dit barns deltagelse

Er du frivillig hos os, bruger vi dine personoplysninger til at:

  • Kontakte dig vedr. koordinering af opgaver og arrangementer
  • Indhente en børneattest på dig, hvis du har regelmæssig kontakt med børn under 15 år
  • Formidle kontakt mellem dig og spejderne, pårørende og andre frivillige på projekter under Foreningen Spejderne
  • Til at dække eventuelle udlæg som du har, i forbindelse med din indsats for os

Er du alene bruger af vores hjemmeside, bruger vi dine personoplysninger til at:

  • Stille funktionaliteterne på vores hjemmeside til rådighed for dig
  • Udarbejde statistik om din færden på vores hjemmeside
  • Optimere vores hjemmesides indretning

Hvorfor har vi lov til at behandle oplysninger om dig?

Almindelige personoplysninger

  • Når du deltager på et arrangement, er pårørende eller frivillig, er det nødvendigt for os at behandle dine almindelige personoplysninger for at kunne indgå aftalen med dig eller dit barn eller for at kunne håndtere eventuelle forespørgsler forud for en aftale med os. Vi er retligt forpligtet til at gemme regnskabsoplysninger i op til fem år pga. bogføringsloven. Efter 5 år fra din eller dit barns deltagelse vil oplysningerne, som er gemt i regnskabsøjemed, blive slettet.
  • (Juridisk grundlag for behandlingen: Persondataforordningens artikel 6, stk. 1 (b) og stk. 1 (c))
    • Billeder opbevares på https://spejderne.imageshop.no//1438285 og anvendes på www.spejderne.dk, www.spejderneslejr.wpenginepowered.com, sociale medier og i publikationer for Foreningen Spejderne til at illustrere, hvad vi laver, til PR og som illustrationer i publikationer. Billeder anvendes udelukkende i overensstemmelse med spejderværdierne.
    • Vi forbeholder os retten til at offentliggøre billeder, der tages i spejderregi, i kommunikation om spejderbevægelsen i trykte, digitale og sociale medier herunder Facebook.
    • Vi deler både portrætfotos og billeder, hvor det primære formål er at vise en situation, fx spejdere, der laver en aktivitet. Derfor kan vi ikke afvise, at man kan genkende en spejder/sit barn på nogle af vores billeder, men hensigten er at vise, hvad spejderne laver.
    • Vi deler kun billeder, der ikke indeholder følsomme personoplysninger, og som vurderes harmløse uden indhold, der kan krænke nogen. Ønsker du generelt ikke, at der skal deles billeder af dig eller dit barn, kan du til en hver tid trække dit samtykke tilbage ved at henvende dig til kontakt@spejderne.dk. Så vil der ikke blive taget og delt nye billeder af dig eller dit barn fremadrettet.
    • Ser du et billede af dig eller dit barn, som du ikke ønsker skal ligge offentligt, kan du bede om at få det slettet ved at henvende dig til kontakt@spejderne.dk. Billeder slettes løbende efterhånden, som det formål, de blev indsamlet til, afsluttes. (Juridisk grundlag for behandlingen: Persondataforordningens artikel 6, stk. 1 (f))
  • Vi har en interesse i at kunne sende dig mails med informationer, der vedrører din deltagelse i arrangementer eller dine frivillige aktiviteter. Ønsker du ikke længere at modtage e-mails fra os, kan du frabede dig det ved at skrive til kontakt@spejderne.dk. (Juridisk grundlag for behandlingen: Persondataforordningens artikel 6, stk. 1 (f))
  • Vi udarbejder diverse statistikker for brug af hjemmesiden. Bruger du vores hjemmeside, har vi, i begrænset omfang, brug for at kunne administrere de oplysninger, som du selv afgiver til brug for fx cookie-håndtering. Læs mere i vores cookiepolitik. Vi kan i nogle tilfælde registrere, hvilke IPadresser, der har besøgt vores hjemmeside. Data der indsamles til statistiske formål slettes senest efter 2 år. (Juridisk grundlag for behandlingen: Persondataforordningens artikel 6, stk. 1 (f))

Følsomme personoplysninger

  • Når du deltager i et arrangement hos os, kan vi spørge ind til helbredsoplysninger for bedre at kunne tage hensyn i forbindelse med din deltagelse. Det er valgfrit, om man vil afgive oplysninger om sit helbred. Vi sikrer os til enhver tid, at kun relevante personer har adgang til informationerne. Ønsker du ikke længere, at vi har adgang til dine oplysninger, kan du til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til, at vi behandler dem, ved at kontakte os på kontakt@spejderne.dk.
  • Helbredsoplysninger der afgives i forbindelse med deltagelse i et arrangement, vil blive slettet senest 4 måneder efter slutdatoen for arrangementet. (Juridisk grundlag for behandlingen: Persondataforordningens artikel 9, stk. 2 (a))

Fortrolige personoplysninger

  • Beder vi om dit CPR-nr. i forbindelse med indhentning af en børneattest, er det, fordi vi gennem børneattestbekendtgørelsen er forpligtet til at indhente børneattester på personer, der har regelmæssig kontakt med børn under 15 år. Når den indhentes, gemmes kun dato for rekvireringen. Selve attesten destrueres øjeblikkeligt. (Juridisk grundlag for behandlingen: Persondataforordningens artikel 6, stk. 1 (c))

Hvem deler vi dine personoplysninger med?

Vi kan dele dine personoplysninger med de leverandører og samarbejdspartnere, som hjælper os fx med økonomi, vores IT-drift og hosting, mv. Det betyder, at vi kan dele dine oplysninger med eksempelvis vores serviceleverandører, vores tekniske support og vores bank.

Hos Foreningen Spejderne er vores behandling af dine eller dit barns personoplysninger underlagt interne politikker og procedurer for, hvordan vi opretholder et passende sikkerhedsniveau fra det tidspunkt, hvor vi indsamler personoplysningerne frem til sletning, ligesom vi alene overlader vores behandling af personoplysninger til databehandlere, som opretholder et tilsvarende passende sikkerhedsniveau.

Deling af dine oplysninger med modtagere uden for EU/EØS

I visse tilfælde overfører vi dine personoplysninger til modtagere uden for EU/EØS. Dette sker, når vi gør brug af serviceleverandører i lande udenfor EU. Sådanne overførsler vil ske i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen, herunder ved anvendelse af fx Kommissionens standardkontrakter eller EU-U.S. Data Privacy Framework.

Du kan tage kontakt til os via kontakt@spejderne.dk, hvis du ønsker oplysninger om, hvordan du kan få kopi af det relevante overførselsgrundlag, eller hvor overførselsgrundlaget er gjort tilgængelig.

Hvilke rettigheder har jeg?

Som den der afgiver personoplysninger, har du en række rettigheder, som du kan gøre brug af ved at kontakte kontakt@spejderne.dk.

Vær opmærksom på, at der kan være betingelser eller begrænsninger knyttet til udnyttelsen af rettighederne. Det er derfor ikke sikkert, at du for eksempel har ret til at blive slettet i det konkrete tilfælde – det afhænger af de særlige omstændigheder for den pågældende behandlingsaktivitet.

Indsigt

Du har ret til at få indsigt i de personoplysninger, som vi behandler om dig. Ved at skrive til os på kontakt@spejderne.dk kan du anmode om indsigt i de personoplysninger, vi har registreret om dig, herunder de formål, som oplysningerne er indsamlet til. Vi vil efterkomme din indsigtsanmodning så hurtigt som muligt. Hvis vi er i tvivl om din identitet, kan vi bede dig om at identificere dig selv yderligere.

Berigtigelse og sletning

Du har ret til at anmode om korrektion, supplerende behandling, sletning eller blokering af de personoplysninger, vi behandler om dig. Vi vil efterkomme din anmodning så hurtigt som muligt, i det omfang det er nødvendigt. Hvis vi af god grund ikke kan imødekomme din anmodning, kontakter vi dig.

Begrænsning af behandling

Du har, under særlige omstændigheder, ret til at få begrænset behandlingen af dine personlige oplysninger.

Dataportabilitet

Du har ret til at modtage dine personoplysninger (kun oplysninger vedrørende dig selv, som du selv har givet os) i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format.

Indsigelsesret

Du har i nogle tilfælde ret til at bede os om ikke at behandle dine personlige oplysninger. Det gælder i de tilfælde at behandlingen er baseret på persondataforordningens artikel 6, stk. 1 (f)).

Tilbagekaldelse af samtykke

Hvis behandlingen af dine personoplysninger er baseret på dit samtykke, har du til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage.

Din tilbagetrækning påvirker ikke lovligheden af den behandling, der blev gennemført, før du trak dit samtykke tilbage, og ændringen sker derfor kun fremadrettet.

Hvordan kan jeg klage over jeres behandling af mine personoplysninger?

Hvis du er utilfreds med vores behandling af dine eller dit barns personoplysninger og ønsker at klage, vil vi selvfølgelig være glade for at blive orienteret og gøre, hvad vi kan for at gøre dig tilfreds, men du er altid berettiget til at klage direkte til Datatilsynet:

Du kan finde Spejdernes og Spejdernes Lejrs privatlivspolitik som en pdf her