Aftenstemning på Spejdernes Lejr 2022. Foto: Christian Bundgaard/ SPEJDERNE Foto: Christian Bundgaard

Besøg Spejdernes Lejr

Gæst

Alle er velkomne til at besøge Spejdernes Lejr. Det er gratis. Besøger du lejren, kan du opleve lejrlivet blandt telte og bålrøg eller prøve kræfter med en række sjove og udfordrende aktiviteter for børn og voksne.

Spejdernes Lejr inviterer alle ind i fællesskabet, når vi mødes i Hedeland Naturpark fra den 18. til 26. juli 2026. Der er åben for besøg gennem hele lejren, og det er gratis at besøge lejren.

Som gæst på Spejdernes Lejr kan du

  • Opleve lejrlivet helt tæt på, når duften af bål breder sig omkring måltiderne
  • Prøve et udvalg af aktiviteter for store og små gæster
  • Deltage i lejrens åbnings- og afslutningslejrbål med musik og underholdning
  • Tale med spejderne ved deres lejrpladser
  • Køb en is eller en frokost på Spejdertorvet, mens du suger stemningen til dig

Gode råd, inden du besøger Spejdernes Lejr

Er det dit første besøg på en stor spejderlejr, har vi samlet lidt nyttig viden her.

Afstande
Lejren dækker et stort område og der kan være langt rundt på lejren. Afsæt derfor god tid til at bevæge dig fra fx gæsteparkeringen til lejren og fra lejrens torv til lejrpladserne. Fornuftigt fodtøj og klapvogne kan være en fordel.

Vejret
Hele lejren foregår udendørs. Husk derfor at tjekke vejret inden dit besøg. Høj sol kan kræve kasket og solcreme, mens regn inviterer til regntøj og gummistøvler. Stierne bliver bløde i vådt vejr og støvede i tørt vejr.

Prøv en aktivitet

På Spejdernes Lejr er der udviklet over 300 forskellige aktiviteter. Mange af aktiviteterne kræver ikke speciel spejderviden eller tilmelding, men kan afprøves ved at besøge lejren.

Bliv frivillig

Hvis du brænder for at give børn og unge en fantastisk oplevelse, så har vi brug for din hjælp til at skabe rammerne for deltagerne, hvad enten du er spejder eller bor i nærområdet og vil give en hjælpende hånd.

Ofte stillet spørgsmål som gæst på Spejdernes Lejr

Hvordan kommer jeg til Spejdernes Lejr?

Du kan komme til lejren med offentlig transport, bil, cykel eller som gående. Lejren etablerer en gæsteparkering, hvor du kan parkere mod betaling. Det er gratis at komme ind på lejren.

Kan jeg købe mad og drikke på Spejdernes Lejr?

Ja, der er rig mulighed for at stille sulten og slukke tørsten på lejren. På torvet og i underlejrene finder et bredt udvalg af madboder, iskiosker, caféer og restauranter. På lejren er også et supermarked med bageri.

Hvad koster det at besøge Spejdernes Lejr?

Det er gratis at besøge lejren, og gæster er velkomne til at kigge forbi og opleve Nordens største spejderlejr. Vær opmærksom på, at vi tager betaling for parkering på gæsteparkeringspladsen.

Jeg fik ikke svar på mit spørgsmål. Hvor kan jeg få hjælp?

Lejrens informationscenter er klar til at svare på dine spørgsmål. Inden lejren kan kontakte dem på mail.

Vidste du, at Spejdernes Lejr er Nordens største spejderlejr?

Med forventet 30.000 deltagere fra hele verden finder du ikke en større spejderlejr i Norden. Deltagerne på lejren kommer hovedsagligt fra de fem danske spejderkorps, mens forventet 5.000 deltagere kommer fra resten af verden fx Australien, Uganda og Tyskland.

  • Tankerne bag hjemmesiden
    Tankerne bag hjemmesiden
  • Find dit frivilligjob i jobbanken
    Find dit frivilligjob i jobbanken
  • Spejdernes Lejr bliver mere bæredygtig
    Spejdernes Lejr bliver mere bæredygtig