GoNatløbet giver mod på mere adventurespejd
Tusindvis af spejdere snører i disse dage vandrestøvlerne og tænder pandelamperne, når GoNatløbet igen løber af stablen på spejdernes lejr. Løbet er skabt i samarbejde med erfarne spejderløbsarrangører og skal give de 10-16 årige deltagere en smagsprøve på adventurespejderiets prøvelser i samarbejde og spejderfærdigheder.
Til årets GoNatløbet skal unge spejdere sammen med deres patrulje bevæge sig gennem mørket fra post til post. Men ømme ben og træthed bliver ikke de eneste udfordringer, de møder. For samtidig lurer Nathejksbanditter mellem træerne, klar til at fange uopmærksomme spejdere.
Jeg står nede ved teltet, hvor patruljerne skal hente deres faner, inden startfløjten senere i aften lyder. Luften summer af spænding og glade spejdere, der snakker ivrigt med hinanden. Men da jeg falder i snak med et par af dem, mærker jeg hurtigt, at nervøsiteten også lurer lige under overfladen. Jeg spørger dem, hvad deres forventninger til løbet er.
”Jeg tror, det bliver sjovt, men også udfordrende, fordi det er en form for fangeleg,” siger en spejderdreng fra Tranbjergspejderne syd for Aarhus.
Heldigvis har gruppen allerede mange gode idéer til, hvordan de undgår banditterne. Slukke pandelampen, rulle ind under toiletterne, camouflere sig med maling eller spænde ben for dem, siger gruppen grinende.
Udover planen for at undgå banditterne har gruppen fyldt rygsækken med slik og gifler. De ved, at aftenen bliver lang, og at der skal brændstof til, hvis energien skal holde hele vejen gennem mørket. Men det er også tydeligt, at patruljen kan regne med hinanden.
”Jeg er nervøs for, at det vil tage lang tid og fortsætte langt ud på natten, og at mine ben så begynder at gøre alt for ondt,” siger en af drengene, hvortil hans ven hurtigt svarer: ”Så bærer vi dig” og smiler fra øre til øre.
Gruppen bevæger sig grinende videre op til teltet for at hente deres fane.
En smagsprøve på adventurespejderiet
Inde i GoNatløbets eget telt er stemningen også i top. Og man behøver ikke være længe på besøg for at mærke, at her er et team, der brænder for at lave spejderløb. Jeg får fat på Caroline Schack-Nielsen, som er en del af Nathejks team og har været med til at planlægge løbet. Jeg spørger hende, hvorfor hun er med til at arrangere løbet, og hvad hun tror, spejderne får ud af det.
” Jeg har selv været tropsleder i mange år og ved, at det kan være svært at sende spejdere afsted på noget, de ikke kender. Derfor prøver vi her at give dem en let måde at prøve løbskonceptet af på og forhåbentlig få mod på flere adventurespejderløb” svarer hun.
Løbet er netop gået i gang, og lige ved siden af teltet er der allerede fuld knald på nathejks egen post. Trolde og feer løber rundt med papører og lidt for små fevinger, mens lyden af en fløjte skærer gennem teltdugen. Den bliver vi trætte af at høre på, inden vi slutter i aften, siger Caroline grinende.
Men det er tydeligt at teamet gerne tager lidt fløjtelarm, hvis det betyder, at spejderne har det sjovt. Carolines kollega fortæller stolt, at hun samme morgen havde overhørt en gruppe spejdere i toiletkøen fortælle højlydt om det natløb, de havde været på den foregående aften.
Det er nu tredje gang GoNatløbet er en del af aktivitetskataloget på spejdernes lejr. Jeg spørger Caroline, hvad de som team oplever, at spejderne får ud af at være med til adventurespejd:
”Vi oplever, at nogle patruljer, kan blive i tvivl om, hvor højt ambitionsniveauet skal være. Skal de nå alle poster, undgå at blive fanget eller bare have en hyggelig tur?” siger Caroline
Hun holder en kort pause og forsætter så:
”På den måde bliver løbet også en øvelse i forventningsafstemning. Spejderne skal overveje, hvem de tager afsted med, hvordan de sammensætter deres patrulje, og hvad de egentlig vil opnå, inden de står ude i mørket en kold nat og skal beslutte, om de skal løbe fra en bandit. Det er netop en del af adventurespejderiet at samarbejde og håndtere de små konflikter, der opstår undervejs”, afslutter hun.
Et JA til mere spejderløb
Løbet er nu ved at lakke mod enden, og jeg står ude på pladsen for at se de glade deltagere komme i mål. De holder deres GoNatløbet-fane højt, og løber syngende i mål. Jeg får fat i et par grønne pigespejdere fra Strandhuse i Kolding, som stadig er høje på oplevelsen.
Jeg spørger dem, hvordan det har været at være på natløb, hvortil en af pigerne straks udbryder:
”Det har været sygt fedt.”
Gruppen slår ud i latter. Og vi må trække ind til siden, idet flere patruljer kommer løbende mod målstregen. Bagefter fortsætter en af de andre piger:
”Posterne var ret sjove, og så var det også virkelig udfordrende med fangerne”.
Pigerne fortæller, at de blev fanget omkring fem gange, og at de både skulle danse, hoppe, lave squats og holde en tale om, hvorfor de skulle slippes fri. Deres yndlingspost var uden tvivl den med feerne og troldene. Grinende fortæller de om sure nisser, der ikke vil have, at man rører ved deres huer, og troldmænd, der får plukket deres hår.
Jeg spørger pigerne, om de kunne tænke sig at deltage i et adventureløb en anden gang. Svaret kommer prompte. ”JA!” Pigerne står på række og råber det næsten i kor. Og man må sige, at det jo netop også var det svar, Caroline og resten af GoNatløb-teamet håbede på.
Mens solen går ned, kommer de sidste spejdere i mål. Aftenen går på hæld, og nu venter soveposerne for både trætte arrangører og spejdere efter et vellykket løb.
