HOTELT er igen en overnatningsmulighed for lejrfrivillige

Rigtig mange lejrfrivillige har benyttet sig af Sct. Georgs Gildernes overnatningstilbud på de to forudgående Spejdernes Lejre, og mange har måske bemærket HOTELT-lejren med de mange gule XXL patruljetelte og vores aktivitetsplads med vores kåte som vartegn. På SL2026 bliver teltene grønne!


Hvad er HOTELT?

HOTELT er i alt sin enkelthed et sted, hvor man kan leje et ”telt-værelse” for et eller flere døgn, så man slipper for selv at have sit teltgrej med. HOTELT-lejren kommer til at ligge nær spejdertorvet og der vil være omkring 40 grønne patruljetelte, der hver har to kabiner. På HOTELT-lejrens område arrangerer vi aktiviteter for de mindre spejderne. Vores samlingstelt vil være et sted, hvor man kan snakke og hygge sig og møde gildemedlemmer fra hele landet. Her vil vi også lave små events med relevante emner for spejderledere, lejrfrivillige og vore gæster. Så kig indenfor og få en snak, vi har altid ”kaffe på kanden”.

Hvem kan leje et HOTELT-værelse?

Det er kun lejrfrivillige på SL2026 der kan leje et HOTELT-værelse. Det er en overnatningsvalgmulighed du kan vælge, når du tilmeldt som Lejrfrivillig til SL2026. Vi vil operere med to valgmuligheder:

  • En kabine med en/to feltsenge som enkelt-/dobbeltværelse til 225 kr. for 1. døgn og 200 kr. for efterfølgende døgn (samme pris uanset om man er en eller to personer)
  • Et familietelt med to kabiner til familier med børn. Pris 390 kr. for 1. døgn og 350 kr. for efterfølgende døgn. Teltet er udstyret med to feltsenge til de “voksne”; børnenes soveudstyr skal lejeren selv have med.

Morgenmad er indeholdt i lejrgebyret og serveres – som andre måltider – i de respektive underlejrkantiner.

Sct. Georgs Gilderne rundt om i Danmark donerer teltene til en lokal spejdergruppe.

De grønne patruljetelte er alle nyindkøbte, og vores HOTELT koncept bygger på, at Sct. Georgs Gilder rundt omkring i Danmark forærer en lokal spejdergruppe et telt. Gruppen får overrakt et teltbevis, og når SL2026 et slut, kommer gruppen selv over til HOTELT-lejren, pakker deres telt sammen og tager det med hjem. På gensyn i HOTELT på SL2026

Har du yderligere spørgsmål? Så skriv til Peter Buhl på Hotelt@sct-georg.dk eller læs mere her

Seneste nyheder
  • Milliondonation gør nytænkende lejraktivitet mulig
    Milliondonation gør nytænkende lejraktivitet mulig
  • Spejdernes Lejr mødtes med vores kommende naboer
    Spejdernes Lejr mødtes med vores kommende naboer
  • Sådan kommer lejren til at se ud
    Sådan kommer lejren til at se ud