Mød de usynlige frivillige, som kun bliver set, når det brænder på

På spejdernes lejr er der ca. 3500 frivillige. De står i kiosker og supermarkeder, afholder aktiviteter eller hjælper spejderne i informationen. Men mange frivillige bliver ikke set. De sørger for, at lejren kører bag ved kulisserne, og sætter rammerne for, at vi andre kan have en lejr med vand og el, der ikke drukner i affald. Her snakker vi med de frivillige, som kun bliver set, når det brænder på. 

I GRAS er frivilligheden motiveret af teamet 

Når affaldet skal tømmes, der skal bestilles containers eller der skal affaldssorteres, er det GRAS-teamet der træder til. GRAS er en forkortelse for Genbrug, Renovation, Affald og Sortering, og de ”bor” i et telt lige i udkanten af spejdertorvet, men alligevel kender folk ikke nødvendigvis til dem eller hvad de gør. 

Det er en KÆMPE arbejdsopgave, og det er meget usynligt. […] Der er mange der spørger ’hvorfor er det her ikke gjort? Og hvorfor er det her ikke gjort?’, men vi arbejder så godt vi kan.” 
Alina, 20 år, sektorkoordinator GRAS 

Og skrald har da også vist sig en stor opgave. Teamet har været i gang med planlægningen i over 1 år, og alligevel er der stædigt dukket nye problemer op som de har måtte løse løbende. Det kunne fx være manglen på klistermærker med mad- og drikkekartoner, således at papkrus og -skåle på spejdertorvet ikke ender i pap og dermed kontaminerer hele skraldesækken. En anden udfordring, der er dukket op, er den store mængde Cocio, som spejderne har drukket. 

Åh Cocio, der er SÅ meget Cocio.”
Ida, 31 år, sektorkoordinator GRAS 

Her har udfordringen været, at der ikke har været nok fraktioner til glas.  

På trods af de mange udfordringer er GRAS-teamet ukuelige, og selvom de er trætte, trækker de energien fra hinanden. 

Vi har jo det bedste team på lejren. Helt objektivt set.  
Alina, 20 år, sektorkoordinator GRAS 

Dynamikken jeg oplever mellem de to sektorkoordinatorer, vidner om et godt samarbejde udover det sædvanlige, og der bliver grint og udvekslet interne jokes løbende gennem hele interviewet. Selve teamet og glæden ved det, bliver også nævnt mange gange. Det er tydeligt at mærke, at det er der motivationen til at lave et lidet anerkendt job stammer fra.  

”Affald er noget man først får øje på når der er et problem. Vi skal helst være usynlige, det føles nogle gange utaknemmeligt. Men jeg ville gladeligt arbejde med skrald igen på næste lejr, hvis bare teamet er det samme” 
Ida, 31 år, sektorkoordinator GRAS 

Det er til gengæld ikke kun fællesskabet i teamet, der motiverer de to sektorkoordinatorer. En central del af motivationen kommer også fra bæredygtighed og klimahensyn, og de går også op i affaldssorteringen derhjemme i det private.  

Det er vigtigt for dem, at skraldet bliver sorteret rigtigt, sådan at mest muligt kan genbruges, og det ærgrer dem, når de er nødt til at smide kontaminerede poser til rest. De siger dog også, at det er tydeligt, at spejderne gerne vil sortere rigtig, og det værdsætter de meget. Selv når de har fri, er det svært at lade være med at se ned i affaldssækkene for at tjekke, om de er sorteret rigtigt eller hvor mange Cocio flasker, der står rundt omkring. 

Det er derfor et dedikeret team der sørger for at affaldet kommer væk og på sin rigtige plads. 

Tobias fra el-teamet går ind i strøm i søgen efter læring 

Tobias startede sin lejr 5 dage før hovedlejren begyndte, da Hedeland stadigvæk primært bestod af græs. Før teltene kunne blive rejst, gravede el-teamet kæmpe strømkabler ned, så alle underlejrene, toiletterne og aktivitetspladserne kunne få den strøm, de havde brug for. Arbejdet bestod blandt andet af at banke spyd i jorden i 30 graders varme, og rykke rundt på 50 meter lange kabler. 

”Jeg havde en chance for her at arbejde med nogle rigtige kabler og nogle rigtige el-tavler. Det var en hands-on oplevelse, som jeg ellers aldrig kunne have fået gennem min uddannelse eller job‘, siger Tobias, 24 år, frivillig i el-teamet 

Selvom Tobias ikke selv er elektriker, har han stadigvæk kunne arbejde med sin interesse for strøm i praksis. Til hverdag går han på universitetet, hvor han også har med strøm at gøre, men det er rent teoretisk, så han har nydt godt af at få noget mere hands-on erfaring. 

Her har teamet været gode til at favne ham, og mere garvede elektrikere har hjulpet med at oplære ham og svare på hans strøm af spørgsmål.  

”Der har været superdygtige, professionelle elektrikere […] der har hjulpet og støttet som om man var deres lærling. Så jeg har været i trygge hænder.” 
Tobias, 24 år, frivillig i el-teamet. 

For Tobias har hans frivillige job derfor mest handlet om alt det han har lært og at få tilfredsstillet sin nysgerrighed. Han føler sig belønnet for sit hårde arbejde, når titusinder af glade spejdere kunne indtage lejren, blandt andet takket være hans arbejde før lejren. 

”Jeg har ikke gjort det for anerkendelsen, så havde jeg fundet et andet frivilligt job. Jeg gør det fordi jeg synes det er interessant, det er fedt og man lærer nogle andre mennesker at kende.” 
Tobias, 24 år, frivillig i el-teamet 

Da jeg spørger ham om han kunne forstille sig at arbejde i el-teamet næste gang der er lejr, får jeg da også et ”100%” med det samme. Han fremhæver, at Spejdernes Lejr har et miljø, hvor man kan være med til at planlægge og få indflydelse på, hvad man kan gøre til næste lejr. Det giver de frivillige chancen for at ændre tingene og optimere nogle arbejdsopgaver.  

Tobias’ største arbejde er overstået nu, men han står klar til at skifte en el-tavle eller komme med forlængerledninger, når aktiviteterne har brug for det. 

Dronepiloter hjælper beredskabet 

René tjekker igen, om beredskabet i driftsbyen på spejdernes lejr kan modtage livevideo fra hans drone. Han står ved ankomstpladsen lørdag morgen, hvor den ene bus efter den anden kommer og læsser glade og forventningsfulde spejdere af. Der er mange hjælpere i gule veste, som tager imod spejderne, og så er der René fra KFUM-spejderne i Ejstrupholm. Han er én af de 4-5 dronepiloter, der står til rådighed for beredskabet på lejren med livebilleder fra oven. 

At der er dronepiloter blandt de frivillige på lejren, er nok ukendt for de fleste, og dermed tilhører dronepiloterne gruppen af “usynlige” frivillige. 

René lander dronen og pakker den hurtigt sammen. Den enkelte drone har kun batteri til 20 minutters flyvning med livevideotransmission, forklarer han, men fordi vi er flere dronepiloter, vil vi kunne levere video kontinuert til beredskabet. 

René har derfor to hatte på i løbet af lejren. Både som fotograf, men også ved at hjælpe beredskabet og derfor holde os alle sikre. 

Og så mange flere 

Udover dem jeg har snakket med, er der et utal af andre ”usynlige” frivillige, der alle har givet en hånd med før og under lejren, og som også kommer til det efter lejren. Jeg har ikke haft mulighed for at snakke med alle, men derfor gør de stadigvæk et kæmpe job, og vi er glade for at de giver os mulighed for at have den lejr vi har.