Patruljen- hvad gør den for fællesskabet?
For mange er spejdere en ting langt væk fra deres hverdag, og de ved ikke hvad det indebærer. For andre fylder det det hele. For mange har spejder skabt et socialt liv og har lagt langt mere værdi i deres hverdag. Oftest gennem den mindste samarbejdskonstellation, som findes til spejder: patruljen.

Hvad gør patruljen for fællesskabet?
Patruljens formål er at skabe et individuelt sammenhold, som kan spredes gennem lejrpladsen og videre gennem spejdergruppen. Det at være en del af en patrulje gør det langt mere overskueligt at skabe et stærkt fællesskab. Jo mindre et antal jo lettere er det at skabe et fællesskab i patruljen samt at blive en del af det.
En patrulje er derudover også en mere overskuelig form for ledelse for patruljelederen. Patruljer bliver brugt når spejdere er afsted på lejre, adventureløb og skal lave projekter.
Hvad er en spejderpatrulje?
En spejderpatrulje er et hold på 4-8 spejdere. Den består af patruljemedlemmer, -leder og -assistent.
Patruljelederens opgave er at lede patruljen efter bedste evne og stå med det sidste ansvar når en beslutning skal træffes. Patruljelederens sørger også for at patruljemedlemmerne ved, hvad de skal give sig til og lederen står til rådighed for eventuelle spørgsmål fra patruljemedlemmerne. Patruljelederen uddelegerer opgaver og ansvar til patruljen.
Patruljeassistentens opgave er at stå til rådighed for lederen, når denne har brug for sparring.



