Spejdere foran luftfoto af Spejdernes Lejr 2022. Foto: Christian Bundgaard/ SPEJDERNE Foto: Christian Bundgaard

Sådan kommer lejren til at se ud

De overordnede linjer for lejrkortet til Spejdernes Lejr 2026 er nu tegnet op, og vi kan derfor løfte sløret for, hvordan lejren (formentligt) kommer til at være placeret i Hedeland Naturpark.


Det foreløbige lejrkort for Spejdernes Lejr 2026. De fire underlejre, hvor spejderne har lejrplads, kaldes i 2026 for: Havet, Skoven, Byen og Landet.

Lejren er rykket østpå

Selvom det er første gang, at Spejdernes Lejr afholdes på en tidligere brugt lejrplads, så kommer lejrens fysiske rammer ikke til at være en kopi af den sidste lejr.

Den aktive grusgravning i Hedeland Naturpark har gjort, at det der på sidste lejr var Underlejr Greve er ’spist’ og derfor er flere elementer af lejren rykket mod øst. Det betyder blandt andet, at Lejrtorvet (lejrens knudepunkt med supermarked, fodtrucks mm) har fået en ny placering nord for Reerslev By, mens to underlejrområder ligger i nye områder øst for Lejrtorvet.

Skibakken danner rammen for lejrbål

Det bliver igen Skibakken der kommer til at danne ramme for de store shows på lejren, da der her er plads til over 30.000 tilskuere, og dens skrånende side gør det muligt at skabe gode pladser for alle.

Anden omgang med det festlige konfetti skydes af ved afslutningen på dagens lejrbål. Foto: Timmi Bjørnestad Nielsen/ SPEJDERNE Foto: Bjoernestad_Foto
Foto: Timmi Bjørnestad Nielsen
Seneste nyheder
  • Bliv dagsfrivillig på Spejdernes Lejr
    Bliv dagsfrivillig på Spejdernes Lejr
  • Donér beløb: Giv 30.000 spejdere en endnu bedre lejroplevelse 
    Donér beløb: Giv 30.000 spejdere en endnu bedre lejroplevelse 
  • Bliv frivillig på for- og efterlejren 
    Bliv frivillig på for- og efterlejren