Vi hører hele tiden om store projekter, der kører af sporet: budgetter, der eksploderer, deadlines, der skrider, og styring, der fejler. Alligevel lykkedes Spejdernes Lejr 2026 båret af mere end 3.000 frivillige kræfter. 

Hvordan kan det lade sig gøre? Artiklens forfattere, har fået et kig ind i projektet og talt med folkene bag for at finde den hemmelige sovs. Men først lidt fakta om projektet. 

En deadline, der ikke kan flyttes 

De fleste projekter kan i nødstilfælde udskydes. Det kan en spejderlejr ikke. Når tusindvis af deltagere fra ind- og udland står ved indgangen, skal byen stå klar. Datoen har været kendt i årevis, og det ville være yderst problematisk at ændre den. 

Planlægningen gik i gang allerede i starten af 2025 halvandet år før lejren. Organisationen bag er omfattende, med et organisationsdiagram, der næsten kræver en eksamen i teoretisk fysik for at kunne forstå det. Helt kort til den utålmodige læser: I toppen af projektet står to lejrchefer, og under dem er otte områder med et væld af udvalg, der dækker alt fra aktiviteter og infrastruktur til beredskab, kommunikation og økonomi. 

Den hemmelige sovs: spejderånden og mikroprojekter 

Hvorfor bruger tusindvis af mennesker deres fritid helt uden betaling på at bygge en by, planlægge og afholde aktiviteter for 30.000 spejdere?

Forskningen peger på, at frivillige drives af lyst, muligheder og mening. Da vi interviewede folkene bag lejren, stødte vi desuden på en særlig spejderånd, som helt tydeligt var ekstra brændstof i forhold til at bidrage til projektet. 

Men hvordan i alverden får man kanaliseret al den energi ned i projektet? Vi talte med områdeleder Christian Bruun, som har nogle gode betragtninger, vi kan lære af. Han fortæller, at man får de frivillige til at skabe deres eget mikroprojekt, hvor de kan udleve deres passion og eksperimentere. Kunsten for projektets ledelse, som Christian er en del af, er at få mikroprojektets vision til at passe ind i det store projekt. Men rammerne er vide, for passionen sættes først. 

Vi bygger den lejr, som dem, der deltager som frivillige, vil bygge.
Christian Bruun, områdeleder 

Den hemmelige sovs skal anvendes med omtanke 

En chef på en almindelig arbejdsplads kan pege på ansættelseskontrakten og sige: “Gør det.” Det kan man ikke med frivillige. Her handler ledelse i stedet om at skabe retning, mening og engagement og at acceptere, at der opstår spændinger mellem forskellige målsætninger, tænkemåder og energier. 

Netop dér ligger en balance, som er værd at være opmærksom på i den slags projekter. Når arbejdet er drevet af engagement, er det let at sige ja til lidt mere, end man egentlig har tid til. Og fordi det ikke føles som “arbejde”, men som noget, man brænder for, kan det være svært selv at få øje på, hvornår arbejdsmængden bliver for stor. 

Det er noget, projektledelsen er bevidst om. En projektmedarbejder fortæller, at et vigtigt fokusområde er “jobbeskrivelser” af de frivilliges roller, så opgaverne bliver velbeskrevne og overkommelige og hun peger på, at der stadig er noget at arbejde videre med her. 

Sovsens ingredienser: de frivillige med spejderånd 

Noget af det, der gjorde størst indtryk på os under samtalerne, var, hvor mange timers arbejde de frivillige lægger i lejren både før, under og efter. En af dem, vi talte med, fortalte, at mange frivillige har brugt en stor del af deres fritid gennem et til to år ved siden af job og familie. Nogle har endda aftalt med deres arbejdsgiver at gå på nedsat tid i de perioder, hvor der er travlt i projektet. 

Alle, vi talte med, fremhæver det særlige fællesskab og at spejdere er løsningsorienterede, opflasket med at tage ansvar og vant til selv at finde ud af tingene. 

En af dem, der gjorde indtryk på os, er Jens Frederik. Han har opbygget en vigtig del af lejrens it-systemer og har undervejs hjulpet med de problemer, som de mindre erfarne eller mindre teknisk kyndige ikke selv kan løse. Projektet kræver, at mennesker fra hele Danmark og resten af verden pludselig skal kunne logge ind på en lang række it-systemer for at udføre deres opgaver – og det kalder på folk med stor erfaring, for at kunne give en passende support.

Hvad står tilbage, når teltene er pakket ned? 

Umiddelbart: en veloverstået lejr og 30.000 mennesker med en stærk fælles oplevelse i bagagen – selv om forholdene var primitive. 

Derudover er projektets erfaringer og viden vigtige ingredienser i kommende og endnu mere krævende projekter. Lejren var nemlig også en  træningsbane for et endnu større projekt: I sommeren 2031 skal Danmark være vært for den 27. World Scout Jamboree – et kæmpe internationalt arrangement, hvor spejdere fra hele verden mødes.  

Den særlige spejderånd med tråde helt tilbage til spejderbevægelsens grundlægger, Robert Baden-Powell er en vigtig del af den hemmelige sovs, der øger chancen for et vellykket projekt. Jens Frederik fortæller om spejderånden i det frivillige arbejde: 

Det er svært at forklare til kollegerne, når jeg kommer hjem. Hvis man ikke selv har oplevet det særlige fællesskab, der er på en stor lejr, forstår man det bare ikke.

Jens Frederiks ord rammer meget godt, hvordan vi, forfatterne af denne tekst, har det efter at have tilbragt ni dage på Spejdernes Lejr 2026, og allerede ser frem mod den næste.