Der blev onsdag afhold en aften i troperne med knald på dans, musik og tryllekunst. Foto : Frederik Kehlet / SPEJDERNE Foto: Foto : Frederik Kehlet

Milepæl nået: Samarbejdsaftalen er underskrevet

Vi er endnu et skridt tættere på realiseringen af Spejdernes Lejr 2026, da Samarbejdsaftalen med Høje-Taastrup- og Roskilde –Kommune samt I/S Hedeland er blevet underskrevet. Med Samarbejdsaftalen er de formelle rammer for afholdelsen af lejren på plads, og det vækker stor glæde, da der er et stærkt, fælles ønske om at skabe en fantastisk lejr.


“Vi glæder os til at samarbejde med Høje-Taastrup og Roskilde Kommune og invitere alle ind i fællesskabet på Nordens største spejderlejr. Spejderfællesskabet kommer til at række ud over selve lejrarealet og vil også kunne opleves rundt omkring i kommunerne. Det og meget mere glæder vi os til at udvikle sammen.” Udtaler Marie Torp Christensen, der er frivillig lejrchef for lejren sammen med Cecilie Viborg Nielsen.

Fælles ønske om at skabe en fantastisk lejr

Samarbejdsaftalen beskriver blandt andet de fælles hensigter for lejren. Og her er der blandt andet et stort fælles ønske om at involvere lokale foreninger, virksomheder og borgere i tilblivelsen af lejren og skabe en lejr og en oplevelse for alle – rutinerede spejdere såvel som nysgerrige, der har lyst til at se, hvordan en spejderlejr anno 2026 ser ud eller udfordre sig selv med anderledes aktiviteter.

Aftalen inkluderer derudover 14 punkter for samarbejdet, som blandt andet beskriver økonomi, ressource- og ansvarsfordeling, arealer som benyttes under lejren, tidsperioden for benyttelsen af området før, under og efter lejren, inddragelse af relevante interessenter såsom naboer og myndigheder og den løbende samarbejdsform.

Et godt grundlag for et stærkt samarbejde

I udarbejdelsen af samarbejdsaftalen har det været vigtigt at gøre brug af erfaringerne fra 2022-lejren til blandt andet at afklare rollefordelingen i en række forskellige scenarier. Med underskrifterne i hus kan alle parter rette blikket mod at skabe en fantastisk lejr for børn og unge såvel som borgerne i værtskommunerne. En indsats, der allerede er godt i gang, men som med underskrivelsen af Samarbejdsaftalen har fået tydelige rammer at forholde sig til.

Samarbejdsaftalen er fra Spejdernes Lejrs side forhandlet på plads med stor hjælp fra frivillige i pladsudvalget, lejrcheferne og med støtte fra Spejdernes sekretariat.

Spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte lejrorganisationen, hvis du har spørgsmål til os. Skriv til os på info@sl2026.dk

Du kan også være frivillig og hjælpe os med at skabe rammerne for en fantastiske lejr. Besøg vores jobbank og se, hvad vi mangler af hjælp til for at give 30.000 børn og unge en fantastiske oplevelse.

Foto: Nikolaj Christian Frandsen
Seneste nyheder
  • Knap 200 frivillige mødtes til første planlægningsweekend
    Knap 200 frivillige mødtes til første planlægningsweekend
  • Tankerne bag hjemmesiden
    Tankerne bag hjemmesiden
  • Find dit frivilligjob i jobbanken
    Find dit frivilligjob i jobbanken