Spejderlivet følger med helt ind i EU-Parlamentet

Jeg møder den storsmilende Marianne på lejrtorvets summende café, hvor hun har fået Slotsholmens røde og sortstribede tørklæde om halsen. Vi har knap sat os ned, før Marianne begynder at fortælle ivrigt om dagen. For selvom det efterhånden er mange år siden, hun sidst trak i uniformen, minder besøget hende om, at spejderlivet aldrig helt slipper én. Det følger med langt ind i hverdagen og på arbejdet.   

Jeg er virkelig blevet opmærksom på, at spejder ikke er noget, man går til. Det er noget, man er,” siger hun.

Marianne har været rundt på lejren sammen med en spejderpatrulje, hvor hun har tændt bål, fået testet gamle spejderfærdigheder og haft gode snakke om det at være spejder. 

Hun er er her i forbindelse med konceptet Spejderne på Slotsholmen. Et arrangement, hvor politikere får mulighed for at møde den danske spejderbevægelse og høre om dens arbejde. Normalt foregår møderne på Christiansborg, men denne gang var det politikerne, der måtte tage turen ud til spejderne.  

Spejderiet er med i Bruxelles  

Jeg spørger Marianne, hvilke spor fra spejdertiden hun stadig tager med sig i sin hverdag og på arbejde. Hun tænker lidt over spørgsmålet og tager en tår af sin kop kaffe, før hun svarer:  

I mit arbejde i EU-parlamentet er mit hovedfokus arbejdsmarked. For der er vigtigt at have et arbejdsmarked, der kan rumme alle. Og på en måde er det præcis det spejderne kan. Der er en rummelighed, hvor alle kommer til, og alles kompetencer kommer i spil i en patrulje” siger hun. 

Men det er ikke kun rummelighed og fællesskab, Marianne Vind har taget med sig fra spejdertiden. Også troen på, at mennesker vokser, når de får ansvar og bliver udfordret, følger hende stadig. For Marianne handler en vigtig del af spejderiet, nemlig også om at turde give mennesker en opgave, de måske ikke selv havde troet, de kunne løse.  

Jeg nyder at se folk vokse med opgaven. Det er superfedt at se nogen få en sejr på deres arbejdsplads med noget, de er lykkedes med,” siger hun.

Men selvfølgelig er det ikke kun de store værdier, Marianne har taget med sig fra spejdertiden. Også de små spejderfærdigheder får hun gavn af: At kunne læse et kort, genkende træer og insekter eller vide, hvor solen står på himlen. Og netop den viden har ifølge hende selv givet lidt ekstra point hos en veninde, fortæller hun grinende.  

Vi skulle finde en café med solskin, men der var skygge alle steder. Så sagde jeg: Om 10 minutter er der sol her, for solen står jo i syd. Hun blev helt paf og meget imponeret over, at jeg havde styr på det,” siger hun smilende.

En anekdote fra gamle dage 

Jeg spørger Marianne, om ikke hun vil dele en historie, hvor hun selv mærkede at vokse med opgaven.  

Hun fortæller om dengang, hun som 18-årig var tropsleder i spejdergruppen i Svebølle. Siden den forrige landslejr havde gruppen aftalt, at de næste gang skulle gå hele vejen til lejren. Og da landslejren denne gang skulle afholdes i Holbæk, omkring 30 kilometer fra hytten, var spejderne derfor ikke i tvivl om, at transportmidlet skulle være gåben. 

Men ikke alle forældre var lige begejstrede for planen. På et stort møde forsøgte flere at tale spejderne fra idéen, men den unge Marianne stod fast. Og kort efter stod spejderne med rygsækkene pakket og kurs mod Holbæk. 

Det var fantastisk, da vi endelig kom i mål. Børnene var så stolte og fulde af energi. At se øjnene på de børn, der gik ind på Holbæk-lejren, det var så fedt. Man kunne simpelthen ikke skyde igennem dem, så stolte var de. De var gået fra Svebølle til Holbæk-lejren, for selvfølgelig kunne de det.” siger hun grinende. 

For Marianne Vind er det netop sådan nogle øjeblikke, der viser, hvad spejder kan. Ikke bare at løse en opgave, men at opdage, at man kan mere, end man selv, og måske andre, tror. Og det har hun stadig med sig i sit arbejde i dag.  

Kaffekopperne er snart tomme, og samtalen er ved sin afslutning. Men inden vi tager afsked, spørger jeg, om hun har et sidste budskab til de tusindvis af spejdere på lejren. 

Jeg vil bare gerne ønske alle en rigtig god landslejr.” afslutter hun