Maden på Spejdernes Lejr 2026

Spejderleder Maden på Spejdernes Lejr 2026 

Maden spiller en central rolle i hverdagen på Spejdernes Lejr 2026, hvor grupperne hver morgen får udleveret maden ved underlejrtorvet.

Når 30.000 spejdere samles, er måltiderne både et praktisk nødvendigt og et samlingspunkt for fællessskab, læring og hygge omkring lejrbålet, både morgen, middag og aften.

At lave mad sammen styrker spejderfællesskabet og giver erfaring med friluftsliv og ansvar.

Lejrkogebogen  – opskrifter og inspiration

Kogebogen som er fyldt med inspiration og lækre opskrifter, der er udviklet specifikt til Spejdernes Lejr – alle opskrifterne passer perfekt til madlavning under åben himmel. I spidsen for udviklingen af opskrifterne til kogebogen står Sabrina Bach Meldgaard, der har stor erfaring med at lave mad for hundredvis af spejdere.

Kogebogen er bygget op således, at hver gruppe kan vælge mellem to forskellige retter hver aften. Opskrifterne byder på masser af variation – fx bønne-burritos, quesadillas, en klassisk chili sin carne eller kreativ bålmad som rødbede-quinoadeller med kartoffelsalat.

Tag endelig den nye kogebog med i jeres forberedelser, og gør måltiderne til noget særligt både før og under lejren. I kan downloade kogebogen som PDF allerede nu og gå i gang med at prøve retterne af derhjemme med jeres spejdere. Senere udkommer kogebogen i en printet version, som I har til rådighed på lejren.

Opskrifterne i kogebogen er udviklet og testet af over 100 spejdergrupper for at sikre, at de både er velsmagende, mættende og spændende at lave, så både madlavningen og selve maden bliver en god oplevelse på lejren,” siger Sabrina, der står bag opskrifterne til kogebogen.   

Få svar på dine spørgsmål omkring maden på lejren

Hvordan vælger du mellem retterne?

Når du tilmelder din gruppe i medlemsservice, skal du samtidig vælge, hvilken ret du vil lave de enkelte dage. Er der dage du ikke skal have mad på lejren, skal du også angive dette.   

Særlige hensyn i kosten?

Der vil selvfølgelig være mulighed for at tage hensyn til særlige kostbehov. Mere information om dette følger i forbindelse med den samlede praktiske information om mad på lejren.

Er lejren udelukkende vegetarisk?

Nej

Maden på lejren tager udgangspunkt i de officielle kostråd og har et bevidst fokus på en mere planterig kost. Aftensmåltidet er kødfrit, mens der til morgenmad og frokost blandt andet vil være mulighed for kødpålæg og lignende.

  • Her er opskrifterne til aftensmaden på Spejdernes Lejr 

    Her er opskrifterne til aftensmaden på Spejdernes Lejr 

  • 300 sjove og udfordrende aktiviteter på Spejdernes Lejr

    300 sjove og udfordrende aktiviteter på Spejdernes Lejr

  • Lav dit eget Spejdernes Lejr merchandise

    Lav dit eget Spejdernes Lejr merchandise