Aktivitetstilmelding

Aktiviteter Aktivitetstilmelding

På denne side finder du information omkring aktivitetstilmeldingen. Der er en vejledning og en FAQ som vi håber I kan få glæde af.

Overordnede anbefalinger

  • Vi anbefaler at fordele ens ønsker på aktiviteter på og udenfor lejren. 
  • Det er muligt at lave aktivitetshold på tværs af venskabsgrupper, med grupper der ligger i samme underlejr (både danske og udenlandske).  

FAQ

Vores FAQ er delt op i de samme 3 dele, som afspejler sig i processen for aktivitetstilmeldingen.

🔓 Del 1: Adgang og forberedelse 
🗓️ Del 2: Fordeling og eftertilmelding (Efter ønskeperioden) 
👥 Del 3: Lederroller & praktisk afvikling  
🚌 Del 4: Aktiviteter placeret uden for lejren

🔓 Del 1: Adgang og forberedelse 

Kan alle tilgå aktivitetskataloget eller kræver det log-in? 

Alle kan tilgå aktivitetskataloget – det er offentligt tilgængeligt (der kræves ikke login) . 

Jeg har svært ved at overskue aktiviteterne i tilmeldingssystemet, hvad gør jeg? 

Det anbefales at du finder dine ønskede aktiviteter i aktivitetskataloget (der kan du bedre søge, filtrerer efter lokation, kategorier mv.), og derefter søge på aktivitetsnumret i tilmeldingssystemet. 

Er der aktiviteter for alle aldersgrupper? 

Som udgangspunkt ja, men da den primære målgruppe på lejren hedder 11-17 år, vil der også være flest aktiviteter til disse aldersgrupper. Men der vil være aktiviteter alle kan deltage på, og for familiespejd vil der være en aktivitet der skifter mellem de forskellige underlejre, så den er på besøg i hver underlejr én dag på ugen.   

Hvem fra gruppen kan logge ind i ønskeliste-systemet?

 De tilmeldingsansvarlige ledere, som står for tilmeldingen i CampOS. 

🗓️ Del 2: Tilmeldinger

En spejder er blevet forhindret i at deltage på en aktivitet, hvad gør vi? 

I kan vælge at videregive billetten til en anden deltager I gruppen. Inde på spejderens personlige aktivitetsoverblik kan I trykke ’tildel til en anden spejder’, og der vælge hvem der skal have pladsen i stedet for. Er dette ikke relevant bedes I frigive pladsen, ved at framelde spejderen, så andre grupper har mulighed for at få glæde af pladsen

👥 Del 3: Lederroller & praktisk afvikling 

Det her handler om selve dagene på lejren, og hvordan hverdagen hænger sammen. 

Hvad betyder lederrollen?  

Er man sat som leder (og har et markeret skjold ud for navnet i tilmeldingssystemet), kan man både være og blive tilmeldt til aktiviteter som leder eller som deltager. Når man tilmelder en person markeret som leder kan man ved tilmeldingen (ved valg af enkeltpersoner) vælge om man vil tilmelde personen som leder eller som almindelig deltager. Tilmeldes personen som en del af et hold definerer personens rolle på holdet om man tilmeldes som leder eller almindelig deltager. Det vil sige at hvis en konkret person er sat som leder på et givent hold, og man tilmelder hele holdet samlet, vil personen få rollen som leder ved tilmeldingen. Er personen en del af et ‘senior / klan / ranger / rover hold’, hvor personen således ikke har en lederfunktion på holdet, vil personen blive tilmeldt som almindelig deltager hvis dette hold tilmeldes samlet. 

Er man tilmeldt en aktivitet som leder, skal man være opmærksom på at ens rolle fremgår af den enkelte aktivitet, og medmindre andet står angivet, kan man ikke forvente at kunne deltage på lige fod med spejderne.

Hvis en aktivitet er markeret med ‘vi ser gerne at ledere hjælper til’, hvad betyder det? 

Det betyder at ledere som deltagere meget gerne må hjælpe til på aktiviteten. Aktivitetspersonalet skal nok guide og sige hvad de har brug for.   Man kan dog stadig godt sende et aktivitetshold afsted som ikke har en lederrolle på holdet.   

Vi har ved en fejl tilmeldt en person som leder til en aktivitet som han gerne skulle være deltager på, hvad gør vi?

Når man først er tilmeldt som leder kan man ikke ændre denne tilmelding til at blive almindelig deltager. Er der stadig ledige pladser på aktiviteten, i det ønskede tidsrum, kan I fjerne tilmeldingen som leder, og derefter tilmelde personen som almindelig deltager (ved at finde personen under ‘deltagere’ og trykke ‘+deltager’). Er der ikke flere ledige pladser kan man desværre ikke få en almindelig deltager-plads, men man kan holde øje med om der skulle komme ledige pladser hvis andre skulle melde sig fra. Men hvis der står at lederfunktionen er angivet som ‘Ledere kan deltage’ kan personen godt forvente at kunne deltage på lige fod med de andre deltagere. 

🚌 Del 4: Aktiviteter placeret uden for lejren

Jeg er tilmeldt en aktivitet udenfor lejren, hvordan får jeg min busbillet?

ed tilmelding til en aktivitet placeret ved Fremtidens Spejderhytte, Høje-Taastrup, RUC og Veddelev Havn, får man automatisk en busbillet der passer til aktivitets start- og sluttidspunkt, og til det tilmeldte antal deltagere og ledere. I aktivitetsoversigten under ‘Tilmeldinger’ vil der ved den specifikke aktivitet stå hvornår man skal med bussen. 

For Roskilde er det et lidt andet setup – her skal man selv tilmelde sig en busbillet, for at kunne tilmelde sig en aktivitet i Roskilde. Aktivitetsbusserne til/fra Roskilde er lagt så man får omkring 5 timer i Roskilde, som kan bruges på enten flere tilmeldingsaktiviteter eller nogle af de mange frie aktiviteter som også findes rundt omkring i Roskilde. For at kunne tilmelde spejdere til en aktivitet i Roskilde, skal de specifikke spejdere først være tilmeldt aktiviteten “#7685 Aktivitetstimer i Roskilde”, som sikrer busbilletter til at komme til og fra Roskilde. Ønsker man at komme til Roskilde på anden vis, for eksempel som en del af en hike, cykeltur eller lignende, kan man godt tilmelde sig en aktivitet i Roskilde alligevel, ved at sætte kryds I boksen ‘Vi behøver ikke en bus til Roskilde og finder selv derind’, når man forsøger at tilmelde sig en aktivitet i Roskilde.

VIGTIGT! Busbillet gælder kun til det specifikke tidspunkt, så vi anbefaler at man er ved busterminalen 15-20 minutter før ens tid, for at være sikker på at kunne komme med, og ankomme til aktiviteten i tide!

Hvordan kommer vi med aktivitetsbusserne fra lejren?

Lejren har én busholdeplads til alle aktivitetsbusser. Den er placeret ved Brandhøjgårdsvej, i det nordøstlige hjørne af underlejr Havet. 

Mellem Brandhøjgårdsvej og busholdepladsen er der en venteplads. Det vil være markeret, hvor I skal vente afhængig af, hvor I skal hen.  
I skal være ved busholdepladsen 15-20 minutter før det angivne tidspunkt.

Busbilletter gælder KUN til det angivne tidspunkt.
Busbilletter gælder KUN til det antal deltagere (og ledere) som er tilmeldt.

Hvordan kommer vi hjem til lejren igen?

I kan kun forvente at kunne komme med bussen, hvis I er på busholdepladsen i god tid før tidspunktet, der står på jeres billet.

Tidspunktet for jeres bus står på jeres busbillet.
Busserne hjem holder samme sted, som I bliver sat af.

Hvis I har spørgsmål, kan I ringe på telefonnummeret, der hænger ved busholdepladsen