Foto: Johny Kristensen

Gruppetilmeldingen til Spejdernes Lejr er åben 

Grupperne kan nu tilmelde sig årets spejderbegivenhed og blive sikret en plads på Spejdernes Lejr 2026 sammen med 30.000 spejdere fra ind- og udland. Jo før du og din gruppe tilmelder jer, des lettere bliver det for vores mange frivillige at skabe en fantastisk lejr til jer. Bemærk, at det alene er gruppens medlemsansvarlige eller gruppens kasserer, som kan foretage gruppens tilmelding. 


På Spejdernes Lejr 2026 kan du møde spejdere fra nabogruppen, fra hele Danmark og fra alle verdensdele, mens du laver det, som du elsker i en skala, som du ikke troede var mulig. Der er aktiviteter målrettet alle aldersgrupper, og vi lover, at du får ni uforglemmelige dage med masser af nye venskaber og sjove spejderaktiviteter, der inspirerer og rækker langt udover selve lejren.  

Sådan tilmelder I gruppen 

Vores tilmeldingssystem til Spejdernes Lejr 2026 er ligesom tidligere år bygget op om det samme it-system som 4 ud af 5 af Spejdernes medlemskorps’ systemer, og det kan derfor udveksle relevante data med disse.  

Inden I går i gang med jeres gruppes tilmelding til Spejdernes Lejr 2026, er der dog en række praktiske ting, som I skal tage stilling til. Blandt andet;  

  • Hvor mange dage hver deltager er på lejren 
  • Om I alle bruger fællestransporten til og fra lejren 
  • Hvilke allergier der er blandt jeres deltagere 
  • Hvor mange rafter I skal have til at bygge lejrpladsen 

Og meget mere. Derfor anbefaler vi jer først at læse al informationen på denne side, hvor I også finder linket til tilmeldingssystemet.

Prisen for en fuld lejr for 6+årige er frem til 1. marts 2026 2.475 kroner, hvorefter den stiger til 2.600 kroner. Denne pris inkluderer blandt andet fællestransport til og fra lejren, mad i ni dage samt masser af sjove og udfordrende aktiviteter på lejren.  

Hvad dækker deltagerprisen?

Deltagerprisen er lejrens største indtægtskilde, understøttet af værtskommuneaftalen, fondsbevillinger, sponsorater og salg i eksempelvis iskiosker og supermarkeder på lejren. Lejrens indtægter skal blandt andet dække alle aktiviteter, events, deltagernes transport til og fra lejren, den fysiske infrastruktur som toiletter og vandforsyning på lejren, mad til deltagerne og et beredskab samt udgifter til at planlægge og nedbryde lejren.  

I den nedenstående grafik kan du se fordelingen af lejrens forventede udgifter:  

Hvad koster det at afmelde sig efter at være tilmeldt? 

Oktober 2025  

  • Deltagerprisen er 2.475 kr. for deltagelse på hele lejren for 6+ årige.  

Første marts 2026 

  • Tilmeldingen af grupper lukker 28. februar kl. 24. Det er stadig muligt at tilmelde deltagere.  
  • Deltagerprisen stiger til 2.600 kr.  
  • Der er afmeldingsgebyr, svarende til 25 % af deltagerprisen.  
  • Deadline for bestilling af rafter og brænde, samt lejrudstyr for internationale grupper. Grupperne modtager særskilt bekræftelse på bestilling af materialer.  
  • Gruppens lejrpladsareal udregnes på baggrund af antal tilmeldte denne dato.  
  • Særlige hensyn kan ikke længere meldes ind.

Første maj 2026  

  • Afmeldingsgebyret stiger til 50 % af deltagergebyret.  

Første juli 2026  

  • Tilmeldingen af deltagere lukker.  

Refusion af deltagerprisen er ikke muligt efter d. 1/7-2026.  

Frivilliges deltagelse på lejren 

Processen for frivilliges deltagelse på lejren sker i to trin. Du skal først have et frivilligjob, og dernæst skal du tilmelde dig lejren, når du har fået dit job. 

Hvis du allerede har fået et frivilligjob, vil du modtaget et link til tilmeldingen i løbet af november.  

Frivillige kan tilmeldes i hele perioden op til lejrens start. 

Frivillige, som alene er frivillige på lejren, skal ikke tilmeldes sammen med gruppetilmeldingen. Det gælder også selvom man bor og spiser sammen med gruppen. Dit tilknytningsforhold til gruppen vælges i forbindelse med din frivilligtilmelding. 

Hvis man både er frivillig og samtidig skal være deltager (eksempelvis som leder i en gruppe), så skal gruppen tilmelde lederen som deltager på de aktuelle dage. Man skal dog fortsat lave en frivilligtilmelding for de dage, hvor man fungerer som frivillig på lejren. 

Hjælp til tilmeldingen 

Hvis I oplever problemer med jeres tilmelding, anbefaler vi i første omgang at kigge vejledningen igennem igen eller besøge vores FAQ-side. Skulle det ikke løse problemet kan vores frivillige i Informationscenteret kontaktes via mail på info@sl2026.dk. I mailen må du meget gerne inkludere et screenshot af selve problemet, samt kontaktinformation på dig. 

Vi har desuden samlet en række af de oftest stillede spørgsmål nedenfor: 

Hvor finder jeg en vejledning til at tilmelde min gruppe? 

På denne side kan du finde vejledninger til gruppetilmeldingen som PDF og via videogennemgang.

Kan jeg rette i vores tilmelding efterfølgende? 

Du kan lave rettelser på jeres tilmelding fra nu og frem mod lejren. Log ind på tilmeldingen her, og lav dine rettelser. 
 
Vær opmærksom på, at rettelser fra og med d. 1/3 2026 kan have økonomiske konsekvenser. Se mere på vores hjemmeside omkring tilmeldingsbetingelser.
 
Efter d. 1/3 2026 vil det IKKE længere være muligt at rette i rafte/brænde-bestillingen.  

Jeg kan ikke logge på Medlemsservice 

Oplever I problemer med at logge på Medlemsservice, skal I kontakte jeres eget supportteam, se Medlemsservice.nu/kontakt. Vi gør dog opmærksom på at Medlemsservice ikke kan hjælpe med tilmeldingen i øvrigt.   

Kan vores deltagere deltage på en halv lejr? 

Det vil være muligt kun at tilmelde sig nogle af dagene på lejren. Prisen afhænger af, hvor mange dage man er på lejren. 

Hvorfor er der ikke en forhåndstilmelding som på tidligere lejre? 

Erfaring fra tilmeldingen til SL2022 viser en væsentlig forskel mellem forhåndstilmelding og den endelige tilmelding på ca. 8.000 færre deltagere. Derfor afprøver vi på SL2026 en model med to forskellige priser i håbet om at kunne budgettere og planlægge lejren med et mere virkelighedsnært deltagerantal. Derudover håber vi at grupperne vil tilmelde sig tidligt og lave mindre ændringer i deres tilmeldingsantal. 

Hvad er lejrpladslejen? 
  • Forventet pris (6 år og op): 195 kr. pr. døgn. 
  • Forventet pris (3 til 5 år): 1/3 lejrpladslejen pr. døgn. 
  • Dato for endelig lejrpladsleje: Efter lejren. Forventeligt efteråret 2026. 

Læs mere i denne artikel

Seneste nyheder
  • Den forventede lejrpladsleje er klar
    Den forventede lejrpladsleje er klar
  • Informationspakke nr. 2 er klar
    Informationspakke nr. 2 er klar
  • Så er ugeprogrammet for Spejdernes Lejr 2026 klart
    Så er ugeprogrammet for Spejdernes Lejr 2026 klart