Informationspakke 4
Informationspakke 4 er nu klar til jer.
Vi lader lejrchefernes velkomst i informationspakken præsentere indholdet. Alt indhold i pakken findes også på de relevante sider her på hjemmesiden.
Vi ønsker jeg god læselyst og så ses vi jo lige snart.
Velkomst ved lejrledelsen
Kære spejderledere
Kan I også næsten høre det? Lydene af titusindvis af spejdere, som er klar til at indtage Spejdernes Lejr og være med i det fællesskab, som vi i lejrorganisationen de sidste 2,5 år har brugt utallige af frivillige timer på at bygge rammerne for.
Om under tre måneder skal rygsækkene pakkes, den hårde jord i Hedeland Naturpark kæmpes med og brændet til bålene kløves.
Derfor ved vi, at der også hos jer i de mere end 890 tilmeldte spejdergrupper står tilmelding af de sidste spejdere, planlægning, pakning og information til forældre øverst på to-do-listen.
Vi håber, at infopakken her kan være en god følgesvend i de sidste måneders forberedelser, og på de næste sider kan I blandt andet dykke ned i:
- Hvordan spejderpost og webshop fungerer under lejren
- Praktisk info om ankomst og afrejse samt indtjekning
- Retningslinjer for indretning af jeres lejrplads
- Udlevering af mad
- Affald og hvordan vi sammen passer på Hedeland Naturpark
- Aktivitetstilmelding, ugeprogrammer og dagsprogram
- Information under lejren – hvor I finder hjælp og svar
- Sikkerhed, lejrhospital og hvad I gør, hvis uheldet er ude
- Gæster som forældre og venner på lejren
- Hvad I skal gøre, hvis I finder metal i jorden under lejren
Over 2.000 frivillige er med til at planlægge Spejdernes Lejr, og når man ser informationspakken igennem, bliver det tydeligt, hvor stort et puslespil det er at realisere Nordens største spejderlejr.
Derfor forventer vi også, at I giver en hånd med i grupperne for at få Spejdernes Lejr til at være vores alle fungerende samfund, når vi mødes lige om lidt.
For snart er vi der alle sammen med tørklæderne svingende i luften.
Vi glæder os helt vildt til at byde jer velkommen til Spejdernes Lejr.
På vegne af Lejrledelsen
Cecilie og Marie
Lejrchefer, Spejdernes Lejr 2026



