Informationspakke 3 er klar
Du får blandt andet mere information om lejrens samværspolitik, reglement på gruppens lejrplads og lejrsangen. Tag et kig på indholdsfortegnelsen for at se, hvad du ellers kan glæde dig til at læse mere om.
Du sidder nu med den tredje informationspakke fra Spejdernes Lejr 2026. Her har vi samlet seneste nyt om Spejdernes Lejr, så du kun skal lede efter informationerne et sted. De første to informationspakker fra Spejdernes Lejr finder du her:
https://spejderneslejr.dk/faq/dokumenter/
Vi udsender den sidste informationspakke i slutningen af foråret 2026.
Forord ved Lejrcheferne
Kære Spejderleder
Kan du mærke det?
Spejdernes Lejr 2026 er om ganske få måneder, og om ikke særlig længe slår vi vores telte op, slæber rafter i sommersolen, mødes med nye og gamle spejderkammerater – og lugten af bål fylder ud over lejrpladserne.
Vi håber, at infopakken kan give svar på mange af de spørgsmål, som I sidder med i jeres spejdergruppe.
På de næste mange sider kan I blandt andet dykke ned i:
- Retningslinjer for lejrpladserne og indmelding af rafteprojekter
- Hvordan vi passer på hinanden på lejren med lyttende ører og samværspolitiken
- Skejser og andre betalingsmuligheder
- Hvordan lejrmærkerne ser ud
- Lejrsangen og lejrsalmen, som I allerede kan begynde at øve jer på
Husk, at der bag linjerne i infopakken står et stort hold af frivillige, som arbejder målrettet på at skabe de bedst mulige rammer for Spejdernes Lejr. Klap dem endelig på skulderen, når du møder dem rundt omkring i spejderlandet.
Vi håber, at I vil bruge de kommende måneder til at kreere og skabe Spejdernes Lejr sammen med os, uanset om det er ved at forberede et flot pionerprojekt, teste opskrifterne fra kogebogen eller øve opsætning af patruljeteltet med de mindste spejdere.
Vi glæder os til at mødes med jer alle til en fantastisk Spejdernes Lejr 2026.
På vegne af lejrledelsen
Cecilie og Marie
Lejrchefer, Spejdernes Lejr 2026
Tilmelding
Tilmeldingen til Spejdernes Lejr 2026 er godt i gang, og interessen for lejren er allerede stor. Frem til 1. marts er det muligt at tilmelde sig til en tidlig pris, hvor prisen for hele lejren er 2.475 kr. Fra marts til juni 2026 vil prisen stige til 2.600 kr. for hele lejren.
Betaling på lejren og lejrarmbånd
På lejren er det muligt at betale med debit-/kreditkort (Visa, Mastercard, Discover, American Express) Apple Pay, Google Pay og Skejser (via chip på armbåndet)
Lejrmærker
På Spejdernes Lejr 2026 kan man få et samlet lejrmærke, bestående af tre delelementer.
Lejrmærket, som alle deltagende spejdere modtager, ses i midten og er lejrens logo.
Aktivitetsmærket placeres over lejrmærket. Aktivitetsmærket repræsenterer fællesskabet, der opleves, når man deltager på forskellige aktiviteter med andre spejdere. Det er den paraply, alle spejdere og lejren er en del af og hører til under. Når spejderne har deltaget i en række aktiviteter og modtaget særlige klistermærker herfor, kan de bytte klistermærkerne til et aktivitetsmærke i informationsteltene på lejren.
Friendship Award Mærket placeres under lejrmærket. Friendship Award Mærket repræsenterer kulturmøder og det fundamentale internationale spejdernetværk, som spejderbevægelsen i Danmark er bygget på. Mærket startes og sluttes ved International Hub på Lejrtorvet. Undervejs deltager spejderne på aktiviteter og udfører opgaver, der alle har venskaber og fællesskab på tværs af kulturer og nationaliteter i fokus.
Samværspolitik og lyttende ører
Du finder samværspolitikken her
Læs mere om hvad det lyttende øre er på siden for spejderledere
Lejrsang og salme
Refleksion og åndelighed
Læs om samling, tænketime, moske, kirke og lejrgudstjenesten under aktiviteter
Aktiviteter
Aktivitetskataloget udkommer i løbet af foråret, hvor I kan læse om alle de frie- og tilmeldingsaktiviteter, der findes på aktivitetsområderne. I vil kunne se, at der er aktiviteter for alle aldersgrupper.
Herefter åbner aktivitetstilmeldingen til tilmeldingsaktiviteterne. Det forventes, at systemet først åbnes i ca. 14 dage, hvor man kan lave en ønskeliste.
Bæredygtighed
Sådan kan du gøre en forskel for bæredygtigheden i spejderverdenen
Op til Spejdernes Lejr er der rig mulighed for at opsøge små forandringer, der skubber jeres gruppe i en positiv retning i bæredygtighedens tegn. Tør du prøve noget nyt? Find her tips og tricks til små ting I kan prøve af i spejdergruppen for at rykke spejderverden mod en mere bæredygtig fremtid.
Kogebog
Har du set kogebogen og de andre oplysninger om maden på Spejdernes Lejr?
Transport og adgang til lejren
Læs om fællestransport og hvorfor nogle grupper skal rejse med tog på denne side. Det er også her du kan se taksterne for refusion, hvis du ikke skal med fællestransport til lejren.
Reglementer for gruppens lejrplads
Raftebyggeri
Alt hvad du bør vide om raftebyggeri og hvordan du får anmelder større byggerier, finder du på siden for spejderledere.



